Høring: Sammenlægning af områder, Sundhed og Omsorg
Høring: Sammenlægning af områder, Sundhed og Omsorg
Kongens Enghave Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra Ordinært møde torsdag den 19. februar 2009
Åbne punkter
12. Høring: Sammenlægning af områder, Sundhed og Omsorg
KON 9/2009
BESLUTNING
Socialudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg, 1. at lokaludvalget
beslutter ikke at have kommentarer til sagen, og i stedet henviser til
Ældrerådenes høringssvar Kgs. Enghave Lokaludvalg besluttede på møde den 19. februar 2009 at lokaludvalget ikke ville have kommentarer til sagen, og heller ikke at man ville henvise til Ældrerådenes svar i det man ikke kendte indholdet i disse. Dette blev vedtaget ved afstemning hvor 12 stemte for og 0 imod og 2 undlod. |
PROBLEMSTILLING
Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsudvalg har den 22. januar 2009 besluttet at sende den i sag i høring hos bl.a. de berørte lokaludvalg.
Sagen omhandler sammenlægning af lokalområderne Valby, Østerbro og Indre By/Vesterbro-Kgs. Enghave i to nye lokalområder. Det ene nye lokalområde vil bestå af bydelene Vesterbro-Kgs. Enghave og Valby og det andet nye lokalområde af bydelene Indre By og Østerbro.
Forvaltningen har med kommunalreformen fået en række nye opgaver på sundhedsområdet sammen med de hidtidige forebyggelsesopgaver. Denne udvikling fordrer sammenhæng og koordinering mellem ældre- og sundhedsydelser i forvaltningen, men der er ikke i dag en lokal ledelsesmæssig forankring af sundhedsområdet. Samtidig er myndighedsopgaverne på pensionsområdet i bevægelse.
Udviklingen og de ovennævnte udfordringer giver anledning til at se nærmere på inddelingen i lokalområder, der på nuværende tidspunkt er for sårbar, med for stor variation mellem områderne og manglende lokal forankring af de nye sundhedsopgaver.
Der er flere formål med sammenlægningen af lokalområderne Valby, Østerbro og Indre By/Vesterbro-Kgs. Enghave i to nye lokalområder.
De overordnede formål med sammenlægningen er således,
· at skabe bæredygtige og homogene lokalområder ud fra hensynet til:
o den demografiske udvikling i befolkningsgrundlaget
o udfordringer i sundhedsprofilen
o ændringer i opgavesættet
o behovet for fagligt robuste lokale forvaltningsenheder, der kan bidrage til udvikling, sikre ensartet implementering af tværgående udviklingstiltag og understøtte enhederne i lokalområdet med henblik på sikker drift og økonomisk balance
· at sikre en fortsat effektiv administrativ organisering
Forvaltningen etablerer med virkning fra 1. februar 2009 én lokalområdeledelse i samtlige lokalområder. Det indebærer, at den ny lokalområdeleder får et tværgående ansvar for ældre-, sundheds- og myndighedsområdet, og det større administrative fællesskab skaber mere robuste administrationsenheder i forhold til som fremskudt forvaltning at kunne iværksætte udviklingsaktiviteter og understøtte udfører-enhederne.
Samtidig etableres et myndighedscenter, der skal sikre et ensartet serviceniveau på tværs af byen og en fortsat udvikling af myndighedsfunktionen i samarbejde med lokalområdecheferne.
LØSNING
Høringsmaterialet
har været diskuteret i Socialudvalget på et møde den 29-01-2009, og
Socialudvalget indstiller at lokaludvalget ikke udtaler sig særskilt i sagen,
men henviser til Ældrerådenes respons på høringsmaterialet.
BILAG
· Høringsbrev
· Høringsmateriale