Mødedato: 19.02.2009, kl. 19:00

Projekthuset i Bavnehøj - forslag til bestyrelsesmedlem

Projekthuset i Bavnehøj - forslag til bestyrelsesmedlem

Kongens Enghave Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra Ordinært møde torsdag den 19. februar 2009

 

 

Åbne punkter

 

10.      Projekthuset i Bavnehøj - forslag til bestyrelsesmedlem

KON  12/2009

BESLUTNING

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget kommer med en række forslag til personer der kan besidde en bestyrelsespost i bestyrelsen for Projekthuset i Bavnehøj – evt. i prioriteret rækkefølge

Kgs. Enghave Lokaludvalg besluttede på møde den 19. februar 2009 at indstille

I Bayram Korkmaz, Chin Gu

II Karens Minde Kulturhusforening (navn følger)

III Christian Roikær, Rubinen

IV Claus Hansen, Ajax

 

 

PROBLEMSTILLING

D. 22. januar 2009 har Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg besluttet at en ny forening skal opstarte et projekthus på Bavnehøj (3. sal i forhuset på Enghavevej 80-82 samt den remise, der tidligere var kommunens møbellager). Projekthuset rummer mulighed for at unge (primært målgruppen 15-25 årige) har mulighed for dels at få projektvejledning, dels projektafvikling (det kan være som kontorplads i forhuset eller konstruktions/afviklingsplads i remisen). Foreningen får lokalerne stillet til rådighed af Kunst & Kultur, og får et driftstilskud derudover på godt 2 mio. kr. 

 

Foreningen vil blive stiftet d. 19/20 februar. Foreningens bestyrelse er sat til 7 personer. I 2009 udgøres den af 5 bestyrelsesmedlemmer udpeget af følgende organisationer: Supertankers Metapol, Unfair, GAM3, Republikken og Büro Detours - samt 2 medlemmer udpeget af Kultur- og Fritidsforvaltningen. I 2010 vil kun 3 medlemmer være udpeget af de 5 organisationer og der vil i stedet indtræde 2 repræsentanter for det brugerråd, der skal oprettes i projekthuset (dvs. brugere).

 

Kultur og Fritidsforvaltningen vil gerne høre Kgs. Enghaves Lokaludvalg, om de har anbefalinger til et bestyrelsesmedlem (med indtrædelse med det samme). Forvaltningen kan godt bruge flere referencer, da det jo ikke er sikkert, at de får tilsagn fra den første. Det skal være et medlem, der har lokalforankring og som helst skal kunne bidrage med noget i forhold til foreningsarbejdet generelt eller mht. de specifikke temaer som ungdomskultur, projektkultur mv.

 

Foreningen starter sig selv op - med de 5 bestyrelsesmedlemmer som minimum. De holder generalforsamling d. 19. eller 20. februar, så det kan nok ikke nås at skaffe et nyt medlem inden da. Men jo før jo bedre er det selvfølgelig at få de sidste medlemmer med.

 

LØSNING

Kopi af henvendelsen fra Kultur- og Fritidsforvaltningen har været sendt per mail til Lokaludvalgets Socialudvalg og til Kulturudvalget mhp. at de kunne forberede forslag til personer på Lokaludvalgsmødet.

På Lokaludvalgsmødet træffes beslutning om hvilke personer lokaludvalget gerne vil indstille til at besætte den pågældende bestyrelsespost.

 



 

Til top