Mødedato: 18.12.2023, kl. 18:30
Mødested: Cafeen i Valbyhallen, Julius Andersens Vej 3

Orientering om og drøftelse af projekt om sporudvidelse ved Kalvebod (45 minutter)

Repræsentanter for Sund og Bælt skal orientere lokaludvalget om sporudvidelsesprojektet ved Kalvebod

Indstilling

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

1. at lokaludvalget tager orienteringen fra Sund & Bælt til efterretning

Problemstilling

Forretningsudvalget har inviteret repræsentanter fra Sund & Bælt for projektet vedrørende sporudvidelsen ved Kalvebod til at orientere lokaludvalget om planerne for projektet.

Som det er lokaludvalget bekendt, har Folketinget som led i Infrastrukturplanen 2025 besluttet at bede Sund & Bælt om at etablere et anlæg bestående af et eller to overhalingsspor på jernbanen mellem Kalvebod og København Syd (tidligere Ny Ellebjerg).

Lokaludvalget har afgivet udtalelser om miljøvurdering og om forslag til anlægsloven for projektet.

Der er afsat tid til en gennemgang af projektet og til at lokaludvalget kan stille spørgsmål til Sund & Bælts repræsentanter.

Løsning

Lokaludvalget tager orienteringen fra Sund & Bælt til efterretning.

Økonomi

Intet

 

 

 

Beslutning

Lokaludvalget blev orienteret om planerne for sporudvidelse ved Kalvebod ved repræsentanter fra Sund & Bælt. Nikolai Bro Jöhncke, Klaus Jørgensen og Ida Thorup deltog for Sund og Bælt.

Lokaludvalget stillede spørgsmål til projektet, og tog efterfølgende orienteringen til efterretning.

Det blev aftalt med Sund og Bælt, at de orienterer lokaludvalget om status på projektet i løbet af 2024.

Det blev besluttet at alle fagudvalg, på deres møder i januar, skulle diskutere hvordan kommunikationen med Sund og Bælt skal foregå ud fra Sund og Bælts forslag i PP. På lokaludvalgets møde i januar vedtages, hvordan der kommunikeres og hvem der evt. udpeges og meldes tilbage til Sund og Bælt.

Til top