Mødedato: 18.08.2016, kl. 19:00
Mødested: ABC-lokalet, Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej 19, 3. sal, 2450 København SV

Meddelelser

Meddelelser:

 

Københavns Kommunes Socialudvalg har på sit møde den 15. juni 2016 bl.a. behandlet forslaget om ny organisering af samværs- og aktivitetstilbuddene. Det indgik i forslaget, at værestederne Pegasus, Amadeus og Café Rose, der alle ligger i Sydhavnen, skal nedlægges og erstattes med et nyt samlet aktivitets- og samværstilbud i Sydhavnen. Forslaget blev vedtaget, men med den (væsentlige) ændring, at "De nuværende tilbud i Sydhavnen afvikles ikke, inden et nyt tilbud er på plads, og etableringen af et nyt tilbud sker i dialog med brugere og samarbejdspartnere i området".

 

Der er Høstpicnic på Tippen den 11. september kl. 10-15.

 

Områdefornyelsen har meldt ud, at det godt kan lade sig gøre at afholde julearrangementet på Mozarts Plads i år - men det bliver så også sidste gang, inden metroen for alvor begynder at grave. Sekretariatet vil derfor arrangere juletræstænding den 1. søndag i advent (27. november) på Mozarts Plads.

Beslutning

Ann oplyste, at sekretariatet har rettet henvendelse til Center for Byudvikling i Økonomiforvaltningen om flytningen af stoppestedet for buslinje 1A fra Vigerslev Allé/Enghavevej til Carlsberg Station.

Anne oplyste at sekretariatet har lånt pavillonen med lokaludvalgets logo på til Stay True festivalen, til Kultur for en Tudse og til et arrangement, Områdefornyelsen afholder i begyndelsen af september.

 

Lokaludvalget tog meddelelserne til efterretning

Til top