markering af lokaludvalgets 10-års jubilæum
Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:
1. at lokaludvalget beslutter at afholde en reception den 22. juni 2017 fra kl. 17-18
2. at lokaludvalget afsætter kr. 6000 til formålet af borgerinddragelsespuljen
Problemstilling
Kgs. Enghave Lokaludvalg kan fejre 10-års jubilæum den 6. juni 2017. Forretningsudvalget foreslår at jubilæet markeres ved en reception i ABC-lokalet på Karens Minde den 22. juni kl. 17-18. Tidspunktet er valgt sådan, at deltagerne i receptionen kan fortsætte til Karens Mindes fællesspisning, der begynder kl. 18.
Af hensyn til fællesspisningen foreslår Forretningsudvalget, at der serveres drikkevarer i form af øl, vand og vin samt f.eks. friske jordbær.
Ved receptionen vil deltagerne kunne mødes med lokaludvalgsmedlemmerne og høre om lokaludvalgets arbejde.
Receptionen vil blive omtalt og annonceret i Kgs. Enghavebladet og på Facebook og lokaludvalgets hjemmeside.
Løsning
Lokaludvalget holder en reception den 22. juni 2017 i anledning af lokaludvalgets 10-års jubilæum.
Økonomi
Der afsættes 6000 kr. af Borgerinddragelsespuljen, hvor der er en rest på 23.700 kr.
Budget: Annoncering i lokalavisen: 4000 kr.
Drikkevarer. 1500 kr.
Jordbær e.l. 500 kr.
Rest i Borgerinddragelsespuljen, hvis beløbet bevilges: 17.700 kr.
Videre proces
Ud over receptionen vil der i løbet af sensommeren blive bragt interviews med lokaludvalgsmedlemmer, hvor medlemmerne fortæller om sig selv, om Sydhavnen og hvad det er, der får dem til at deltage i lokaludvalgsarbejdet. Der vil også blive bragt en artikel i lokalavisen i forbindelse med jubilæet om de første 10 år med Kgs. Enghave Lokaludvalg, hvad har været de store sager, hvad har været den største succes, hvad har været sjovest, skørest, dummest og alt muligt andet fra årene, der er gået.
Sekretariatet og Forretningsudvalget planlægger receptionen.
Beslutning
Lokaludvalget besluttede at afholde receptionen den 22. juni kl. 17-18 og at lokaludvalgsmødet begynder, når receptionen slutter kl. 18.
Lokaludvalget besluttede at afsætte 6.000 kr. til formålet som beskrevet i indstillingen.