Nyt fra Områdefornyelsen på Bavnehøj
Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:
1. at lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.
Problemstilling
Områdefornyelsen Bavnehøj er kommet rigtigt godt i gang med deres arbejde.
For at lokaludvalgets medlemmer kan være velorienteret omkring områdefornyelsens projekter og aktiviteter, vil der fremover være et fast punkt på lokaludvalgets dagsorden, der orienterer om dette.
Lokaludvalgets medlemmer i Styregruppen og formandsskabet vil orientere på mødet.
Der har været afholdt styregruppemøde den 23. november via Teams. Referatet findes her: https://kk.sites.itera.dk/apps/kk_referater/index.php?id=123
Styregruppen besluttede bl.a. at afsætte 12,5% af alle projekter, svarende til 3,74 mio. kr. til at sikre projektledelsen på de enkelte projekter. Det blev også besluttet at frigive midler fra projektet "Bedre Boliger" til kommunikation af energiindsatsen i samarbejde med bestyrelsesnetværket samt til en kampagne om indeklima i 2021. Endelig blev det besluttet, at afsætte yderligere 150.000 kr. fra projektet ”Vi mødes på skolen” til projektet kunst på kanten. Det vil gøre, at områdefornyelsens bevilling matcher bevillingen fra Statens Kunstfond på 300.000 kr., hvilket vil give mulighed for at lave et kunstprojekt langs betonkanten på bagsiden af Bavnehøj Skole.
Løsning
Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning