Mødedato: 17.08.2017, kl. 19:00
Mødested: ABC-lokalet Karens Minde, Wagnersvej 19, 2450 Kbh SV

Udpegning af nye medlemmer til Områdefornyelsens Styregruppe

Kgs. Enghave Lokaludvalg skal udpege to medlemmer og to suppleanter til Områdefornyelsen i Sydhavnens Styregruppe til at repræsentere lokaludvalget i styregruppen.

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

1. at lokaludvalget udpeger Ann Vikkelsø og Johan Thornberg til at repræsentere lokaludvalget i Styregruppen for Områdefornyelsen i Sydhavnen.

 

Problemstilling

Medlemmerne af styregruppen for Områdefornyelsen i Sydhavnen skal vælges for 2½ år ad gangen. Den første periode udløber med udgangen af august. Kgs. Enghave Lokaludvalg har efter vedtægterne for Områdefornyelsen i Sydhavnen ret til at udpege to medlemmer.

Ann Vikkelsø og Bolette Westerholt er nuværende medlemmer af styregruppen for lokaludvalget. Bolette er indtrådt som suppleant for Junn Ovilsdottir i efteråret 2016. Johan Thornberg er suppleant.

Johan Thornberg og Ann Vikkelsø har oplyst, at de ønsker at lade sig vælge til styregruppen.

Der skal tillige vælges en suppleant for hver af de to medlemmer.

Styregruppen består af 24 medlemmer og er sammensat af beboerrepræsentanter, repræsentanter for de lokale aktører: SydhavnsCompagniet, AKB, Karens Minde, Kvartershuset, lokaludvalget og en repræsentant for hver af kommunens syv forvaltninger samt projektchefen.

Styregruppen har bl.a. til opgave at sikre:

  • at projekter og aktiviteter afspejler kvarterets ønsker og behov bedst muligt
  • at projekterne stemmer overens med kommunens overordnede planer
  • være ambassadører for Områdefornyelsen og sikre en bred borgerinddragelse til projekterne herunder
  • fremdrift i områdefornyelsernes projekter og at de forankres lokalt 

Styregruppen er valgt for en periode på 2,5 år og sidder frem til udgangen af 2019.

Hvis der melder sig flere kandidater, end de to indstillede, skal der afholdes valg i medfør af reglerne i den kommunale styrelseslov.

 

Løsning

Lokaludvalget vælger to medlemmer til styregruppen for Områdefornyelsen i Sydhavnen.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser

 

 

Beslutning

Ann præciserede, at de to medlemmer, og de suppleanter der udpeges nu, kun sidder frem til det nye lokaludvalg kan tage stilling til udpegningen

Ann og Johan blev valgt uden afstemning.

 

Jan blev valgt som suppleant for Ann uden afstemning. Den anden suppleant post meldes ind, når KU og SU har haft mulighed for at drøfte det. (suppleanten skal godkendes på næste møde i lokaludvalget.

Til top