Ansøgninger til Kgs. Enghavepuljen
Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:
1. at lokaludvalget støtter ansøgningen fra Karens Minde Kulturhus vedrørende åbningskoncert til City-Link Festivalen med 12.000 kr. Ansøger har søgt 24.000 kr.
Problemstilling
Ansøgningen fra Karens Minde Kulturhus blev modtaget den 20. juni, altså to dage før lokaludvalget besluttede at stoppe midlertidigt for behandling af ansøgninger på mødet den 22. juni. Denne ansøgning skal derfor behandles på dette møde.
Ansøgningen fra Karens Minde Kulturhuser blevet behandlet af Kulturudvalget.
Ansøgerne har søgt lokaludvalget om 24.000 kr. til at afholde en åbningskoncert den 21. september 2017 med bandet Afenginn som start på City Link Festivalen. Koncerten er et led i et samlet åbningsarrangement på festivalen, og den skal afholdes i Kulturhusets pavillon. Udover koncerten består åbningsarrangementet af en stor fællesmiddag for bydelens borgere og en byggeworkshop. Det er kun koncerten, kulturhuset har søgt lokaludvalget om midler til.
Kulturudvalget har indstillet, at ansøgningen tildeles delvis støtte med halvdelen af beløbet, altså 12.000 kr. Kulturudvalget har henvist til at City-link Festivalen og aktiviteter der er bundet op på festivalen allerede har modtaget et større beløb i støtte fra lokaludvalget.
Løsning
Lokaludvalget drøfter ansøgningen og tager stilling til den.
Økonomi
Lokaludvalgets bevillinger til den enkelte ansøger tages fra Kgs. Enghavepuljen i 2017. Bevillinger gives som en underskudsgaranti, da Lokaludvalget ikke må bidrage til at projekter genererer overskud.
Beslutning
Ann og Steen erklærede sig inhabile og forlod lokalet under drøftelsen af ansøgningen.
Lokaludvalget stemte om indstillingen. Johan stemte imod og Mathilde undlod at stemme. Alle øvrige medlemmer af lokaludvalget stemte for indstillingen, som derved blev vedtaget.