Mødedato: 17.05.2018, kl. 19:00
Mødested: ABC-Lokalet, Karens Minde, Wagnersvej 19

Planlægning af besøg fra Teknik- og Miljøborgmester Nina Hedeager Olsen den 28. juni

Kgs. Enghave Lokaludvalg skal godkende forslag til plan for besøg af Teknik- og Miljøborgmester Nina Hedeager Olsen den 28. juni 2018.

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

1. at lokaludvalget godkender forslag fra Bymiljøudvalget til ruten for borgmesterens besøg den 28. juni.

2. at lokaludvalget bemyndiger Forretningsudvalget til at få detaljerne i besøget fastlagt i samarbejde med sekretariatet.

 

Problemstilling

Teknik- og Miljøborgmester Nina Hedeager-Olsen har meddelt, at hun gerne vil besøge Sydhavnen den 28. juni kl. 14.15-16.15. Hun beder i den forbindelse Kgs. Enghave Lokaludvalg om at være vært for besøget, og om at lokaludvalget sammen med borgmestersekretariatet planlægger en rundvisning i Sydhavnen enten på cykel eller til fods under hendes besøg. Borgmesterens besøg er en god anledning til at vise hende nogle af de steder i Sydhavnen, som er fokusområder for lokaludvalget. På lokaludvalgets møde den 22. marts 2018 blev Bymiljøudvalget bedt om at lave et forslag til de steder, borgmesteren bør se under besøget. Planen skal forelægges for Borgmesteren senest 1 måned før besøget.

Teknik- og Miljøborgmesteren besøget også Sydhavnen den 22. juni, hvor Områdefornyelsen i Sydhavnen er vært for besøget. Bymiljøudvalget har tilpasset sit forslag til rute til områdefornyelsens tilsvarende forslag.

Bymiljøudvalget foreslår at rundvisningen bliver en cykeltur, og at borgmesteren på rundvisningen ser følgende steder:

kl. 14.15 Mødested Sydhavn st.

Østre Kapel.

Bro over Sydhavnsgade – Trekantsgrunden. Annemarie taler om Sluseholmen før vi kører videre.

Sluseholmen cykler igennem via AC Meyers Vænge og grøn kile (uden stop)

Slusen – betjening, bro over Slusen. Dan taler.

Genbrugsstation/Bådehavnsgade Ann taler.

Slutter på Sydhavnstippen.

 

Løsning

Lokaludvalget drøfter og godkender forslag til plan for besøget med udgangspunkt i Bymiljøudvalgets forslag. Lokaludvalget bemyndiger Forretningsudvalget til at få lagt detaljerne i høringssvaret fast i samarbejde med sekretariatet.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Ud over ovenstående sørger sekretariatet for at invitere Kgs. Enghavebladet til at deltage i rundvisningen.

 

Beslutning

Anne sender mail til medlemmerne og ber dem om at melde tilbage, om de deltager eller ej.

Lokaludvalget godkendte forslaget.

Til top