Mødedato: 17.03.2016, kl. 19:00
Mødested: ABC-lokalet, Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej 19, 3. sal, 2450 København SV

Nyt fra Områdefornyelsen v/Konni Ford, projektleder i Områdefornyelsen

Kgs. Enghave Lokaludvalg orienteres om nye projekter under Områdefornyelsen i Sydhavnen.

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

1. at lokaludvalget tager orienteringen om nye projekter under Områdefornyelsen til efterretning.

Problemstilling

Lokaludvalget har et fast punkt på dagsordenen vedrørende orientering fra Områdefornyelsen. Til dette møde har Konstancja (Konni) Ford, som er nyansat projektleder i Områdefornyelsen, bedt om at få lov til at bidrage med følgende:

1. Information om Fællesskab Sydhavn projektets fremtidige form, herunder

- beskrivelse af de første to projekter, Konni er knyttet til, nemlig Mozarts Plads og Borgbjergsvej
 
2. Orientering om, hvordan lokaludvalgets medlemmer kan agere som ressourcepersoner i projekterne, både her-og-nu og på længere sigt.
 
Under fremlæggelsen af punktet, vil Konni desuden introducere sig selv som ny medarbejder i Områdefornyelsen.

 

Løsning

Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Indstillingen har ikke økonomiske konsekvenser.

Videre proces

 

Beslutning

Konni orienterede om projektet Fællesskab Sydhavn, hvor tanken er at arbejde med de forskellige relationer i Sydhavnen. Konni ser gerne, at lokaludvalget involveres i styrkelsen af de lokale netværk.

 

Lokaludvalget tog orienteringen til efterretning.

 

Ann orienterede om By- og handelslivs workshop tirsdag den 5. april kl. 16.30-19.

Der kommer en arbejdsgruppe, der skal lave et renoveringskatalog til boligforeningerne. Første møde den 4. april kl. 17-19.

Ann opfordrede lokaludvalgsmedlemmerne til at melde sig til at modtage nyhedsbrevet fra områdefornyelsen og til at deltage i arbejdsgrupperne.

Scandiagade går meget snart i udbud. Det er en længere proces med prækvalifikation.

Lokaludvalget tog orienteringen til efterretning.

Til top