Mødedato: 17.03.2016, kl. 19:00
Mødested: ABC-lokalet, Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej 19, 3. sal, 2450 København SV

Indvielse af cykelruten Havneringen

Se alle bilag
Cykelruten Havneringen har officiel indvielse d. 29. maj.

Tidligere beslutninger

Kgs. Enghave Lokaludvalg har med årsplanen for 2016 vedtaget at være med til at markere indvielsen af cykelruten Havneringen.

Indstilling

Forretningsudvalget foreslår, at

1. Kgs. Enghave Lokaludvalg godkender den ændrede aktivitet til indvielsen af Havneringen.
2. Minimum to lokaludvalgsmedlemmer melder sig som cykeltursguider.

Problemstilling

Ifølge Lokaludvalgets årsplan for 2016 vil Kgs. Enghave Lokaludvalg deltage i indvielsen af cykelruten ved på et udvalgt sted at udføre en lokaludvalgs-relateret aktivitet for tilskuere og deltagere i åbning af Havneringen.

Imidlertid er broen over Belvederekanalen blevet forsinket, og det betyder, at der på indvielsesdagen ikke længere vil være cykeloptog eller lignende længere sydpå end Bryggebroen. Der vil derfor ikke komme nogen publikummer igennem Lokaludvalgets område.

I dialog med Teknik- og Miljøforvaltningen er der i stedet fremkommet en idé om at bruge indvielsen til at sætte fokus på hele bydelen og dens historie, mv. ved at tilbyde en række cykelture guidet af lokaludvalgsmedlemmer.

Lokaludvalgets Bymiljøudvalg er indforstået med at den stationære aktivitet erstattes af guidede cykelture. Der kan både være guidede på selve dagen og i løbet af sommeren/efteråret. Tidspunkter og ruter tilpasses guidernes ønsker.

Løsning

1. Kgs. Enghave Lokaludvalg godkender den ændrede aktivitet til indvielsen af Havneringen.

2. Minimum to lokaludvalgsmedlemmer melder sig som cykeltursguider.

Økonomi

 

Videre proces

 

Beslutning

Annemarie meldte sig som cykelguide. Harry har også tilkendegivet interesse. Paul-Erik vil gerne være med i en arbejdsgruppe.

Lokaludvalget besluttede at nedsætte en ad-hoc arbejdsgruppe under BMU til at foreslå cykelruter og datoer. Annemarie, paul-Erik og evt. Harry deltager i arbejdsgruppen..

Til top