Mødedato: 15.12.2022, kl. 19:00
Mødested: Det Gl. Posthus, Borgbjergsvej 26

Nedsættelse af følgegruppe vedrørende idrætshaller ved 2 nye skoler

Kgs. Enghave Lokaludvalg skal finde medlemmer til en arbejdsgruppe, der skal følge byggeprojekterne på 2 nye skoler (Godsbaneterrænet og Bådehavnsgadekvarteret).

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg

1. at lokaludvalget finder medlemmer til de to følgegrupper, der skal følge byggeprojekterne på de nye skoler på Godsbaneterrænet og i Bådehavnsgadekvarteret.

Problemstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF) har den 14. december skrevet til sekretariatet i forbindelse med to nye skoleidrætshaller i hhv. Bådehavnsgade i Sydhavn og på Godsbaneterrænet på Vesterbro. Begge er på et helt tidligt stadie i planlægningen. KFF ønsker at Kgs. Enghave Lokaludvalg og Vesterbro Lokaludvalg deltager i to følgegrupper, der skal følge de to byggeprojekter. Der bliver tale om en følgegruppe for hver skole, men de holder første møde som et fællesmøde den 17. januar 2023 kl. 15.30-17.30. Der er frist for at sende navne på medlemmerne til KFF den 10. januar 2023.

Løsning

 Lokaludvalget finder medlemmer til de to følgegrupper, der skal følge byggeprojekterne på de nye skoler på Godsbaneterrænet og i Bådehavnsgadekvarteret.

Økonomi

Intet

Videre proces

 

Sekretariatet sender mail  fra KFF ud til hele lokaludvalget, så alle får mulighed for at melde sig. Sekretariatet sender navne på lokaludvalgets medlemmer af følgegruppen til KFF senest den 10. januar 2023.

Beslutning

Dorthe og Joan meldte sig til følgegruppen. Mailen sendes til hele lokaludvalget, så flere får mulighed for at melde sig til.
Til top