Mødedato: 15.12.2016, kl. 19:00
Mødested: ABC-lokalet, Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej 19, 3. sal, 2450 København SV

Orientering fra KFUM Spejderne om nyt foreningshus i Sydhavnen

Kgs. Enghave Lokaludvalg skal orienteres om KFUM i Sydhavnens planer om at oprette en foreningshus.

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

1. at lokaludvalget tager orienteringen om KFUMs oprettelse af et foreningshus i Sydhavnen til efterretning.

 

Problemstilling

KFUM i Sydhavnen har ved hjælp af midler fra Kultur- og Fritidsforvaltningen erhvervet lokalerne i den tidligere daginstitution lige bag KFUMs lokaler i den tidligere kirke (Børnehuset Spiren). KFUM har planer om at indrette lokalerne til foreningshus. Marie Jørgensen fra KFUM vil orientere lokaludvalget om planerne med huset.

Løsning

Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

 

Beslutning

Marie fra KFUM orienterede om planerne for et foreningshus. KFUM og spejderne bad om lokaludvalgets input til hvor spejderne skal skaffe 150.000 kr. om året til husets drift.

 

Lokaludvalget anbefalede at spejderne blev mere specifikke i forhold til formålet med foreningshuset og med samarbejdspartnere og gav anvisning til forskellige fonde mv. hvor der kan søges om midler. Lokaludvalget bakker op om planerne for et foreningshus.

Lokaludvalget tog orienteringen til efterretning.

Til top