Beslutning om støtteerklæring til Børnekulturstedets anvendelse af Pladehallen
Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:
1. at lokaludvalget vedtager en støtteerklæring til Børnekulturstedets anvendelse af Pladehallen.
Problemstilling
Børnekulturstedet har i en længere periode forhandlet med Nordea Ejendomme om at udvikle en del af Pladehallen på Frederiks Brygge til at kunne anvendes til forskellige kulturtilbud til børn i Sydhavnen. Tilbuddene vil være et supplement til alle de aktiviteter, Børnekulturstedet i forvejen gennemfører på Karens Minde.
Der er nu så meget realitet i forhandlingerne, at Børnekulturstedet har brug for støtte til at få bevilget midler til anvendelsen af Pladehallen. Kulturudvalget har drøftet anvendelsen med Børnekulturstedets leder, og har på den baggrund udarbejdet vedhæftede udkast til støtteerklæring, som indstilles godkendt af lokaludvalget.
Løsning
Lokaludvalget drøfter Kulturudvalgets forslag til støtteerklæring og vedtager denne
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget.
Beslutning
PE orienterede om baggrunden for støtteerklæringen - der søges midler til indretningen i Overførselssagen.
LU vedtog enstemmigt støtteerklæringen.