Mødedato: 15.11.2012, kl. 19:00
Mødested: Loftet, Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej 19, 3. sal, 2450 København SV

Medlemsforslag om støttebrev til opførelse af solcelle sauna ved Baunehøj Badet

Kultur- og Fritidsforvaltningen har stillet forslag til Borgerrepræsentationen om, at der skal ske energirenovering, etableres solceller og klimatilpasning af fire svømmebade, herunder Bavnehøj Badet. Karsten Clausen foreslår, at Kgs. Enghave Lokaludvalg bakker op om tiltaget ved at sende et støttebrev til Kultur- og Fritidsforvaltningens forslag og desuden opfordrer til etablering af en solcellesauna på Bavnehøj Badet.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller
1. at Kgs. Enghave Lokaludvalg beslutter, om det vil godkende Karsten Clausens medlemsforslag om, at sende et støttebrev til Kultur- og Fritidsforvaltningen vedr. forslag om energirenovering, etablering af solceller og klimatilpasning på bl.a. Bavnehøj Badet samt opfordre forvaltningen til, at der opføres en solcellesauna på Bavnehøj Badet.
2. at Kgs. Enghave Lokaludvalg beslutter, såfremt at-punkt 1 tiltrædes, om det vil godkende Karsten Clausens forslag til brev.

Problemstilling

Karsten foreslår følgende skriv til Kultur- og Fritidsudvalget:

Kongens Enghave Lokaludvalget støtter varmt energirenovering af Bavnehøj Badet og opfordrer til opførelse af en længe ønsket solcellesauna.

 

Efter genåbningen af Bavnehøj Badet i 2009 har saunafaciliteter været savnet. Dette kan bl.a. forklare et ikke alt for prangende besøgstal.

Det er Lokaludvalgets opfattelse at badet tidligere var flittigt besøgt af det ”voksne publikum”, og at dette ofte var kombineret med en afsluttende tur i sauna.

En tur i badet kan ofte være en ”kølig” fornøjelse med en badevandstemperatur på 18-19 grader.

 

Forklaringerne på den udskudte opførelse har været, at pengene kunne findes til anlægsudgifter, men at driftsudgifter til primært el var et problem.

 

Det glæder Lokaludvalget, at der ønskes energirenoveringer af Bavnehøj Badet og vi håber at det med etablering af solceller nu kan komme på tale at etablere en enrgirigtig saune drevet af solceller. Vi vil på det varmeste støtte et sådan projekt. Lokaludvalget har tidligere været repræsenteret i et brugeudvalg i Helhedsplanen for Bavnehøj og har også tidligere påpeget, at der ud over en sauna, også var lovet en evaluering på de manglende omklædningsfaciliteter.

 

Vi bidrager gerne med lokale ønsker til den forhåbentligt kommende sauna, mht. til størrelse, placering etc.

 

Med venlig hilsen
Kongens Enghave Lokaludvalg

Løsning

Kgs. Enghave Lokaludvalg beslutter, om det vil godkende Karsten Clausens medlemsforslag om, at sende et støttebrev til Kultur- og Fritidsforvaltningen vedr. forslag om energirenovering, etablering af solceller og klimatilpasning på bl.a. Bavnehøj Badet samt opfordre forvaltningen til, at der opføres en solcellesauna på Bavnehøj Badet.
Kgs. Enghave Lokaludvalg beslutter, såfremt at-punkt 1 tiltrædes, om det vil godkende Karsten Clausens forslag til brev.

Beslutning

Karsten femlagde sagen og at der er bevilget 2,7 mio kr. til energirenovering af Bavnehøjbadet. Lokaludvalget besluttede, at bakke op om et brev til Kultur- og Fritidsforvaltningen og at rette brevet til i samarbejde med forretningsudvalg, Karsten og sekretariatet inden afsendelse.
Til top