Ansøgning om tilskud til Baby- og Børnerytmik fra Børnekulturstedet og Bibliotek
Ansøgning om tilskud til Baby- og Børnerytmik fra Børnekulturstedet og Bibliotek
Kongens Enghave Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra ordinært møde torsdag den 15. januar 2009
9. Ansøgning om tilskud til Baby- og Børnerytmik fra Børnekulturstedet og Bibliotek
KON 183/2008
BESLUTNING
Kulturudvalget og Socialudvalget indstiller til Kgs. Enghave
Lokaludvalg, 1. at Lokaludvalget
beslutter at støtte Baby- og Børnerytmik med 20.000 kr. 2. at der afsættes 20.000
kr. af puljemidlerne Kgs. Enghave lokaludvalg besluttede på mødet den 15.
januar at følge indstillingen, idet det understreges at pengene gives som en
underskudsgaranti. Jørn Jørgensen afgav følgende protokolbemærkning:
Undertegnede mener ikke, at Socialudvalgets indstilling er korrekt gengivet i
indstillingen til Lokaludvalget. |
PROBLEMSTILLING
Sydhavnens
Bibliotek og Karens Minde Børnekultursted ansøger Lokaludvalget om midler til
at starte et baby- og børnerytmikhold i hele 2009.
Ansøgerne
er gået sammen med lokale nybagte mødre om at skabe muligheden for at
Sydhavnens forældre og deres småbørn kan gå til rytmik i lokalområdet.
Der
er et stigende antal familier med små børn i Kgs. Enghave/Sydhavnen, og dermed
også forældre på barsel. Men der er meget få aktivitetsmuligheder for denne
målgruppe i lokalområdet.
Netop
når man går hjemme på barsel, har man rig mulighed for at knytte bånd og skabe
netværk. Disse bånd skabes naturligt på et hold, hvor de samme mennesker mødes
en gang om ugen. At kende folk der bor i ens eget nærområde er utrolig nyttigt
ift. snak om daginstitutioner, deling af oplysninger om andre børneaktiviteter,
muligheder for at mødes på andre tidspunkter samt lysten til at blive boende i
området.
Ansøgerne
ser rytmiktilbuddet som en måde at få beboerne i de nye boligområder koblet
tættere på resten af København SV, da der netop er mange små børn i
havneområderne. Bibliotekets månedlige barselscafé-arrangementer er et stort
tilløbsstykke, ofte med 30-40 forældre med babyer, og Biblioteket har været ud
for at måtte afvise deltagere, da der ikke var plads til flere. Derfor
forventer arrangørerne stor til
slutning til et rytmikhold.
Det
er ønsket at oprette 2 hold (3-12 mdr. og 1-2 år) der løber i uge 8 - 20 og
igen i uge 37-49 2009. Prisen for deltagelse på et hold i 12 uger er 200 kr.
Der vil blive lavet en folder, som vil ligge centrale steder (biblioteket,
institutioner, indkøbssteder m.m.) samt blive uddelt af sundhedsplejerskerne i
området.
Lokaludvalget
ansøges om 20.000 kr. Der er en medfinansiering på 17.000 kr. (lokaler, delvis
administration og deltagerbetaling).
Støtten
skal bruges til materialer til brug på holdene (bolde, rasleinstrumenter m.m.),
administration, PR/en folder og støtte til at nedsætte deltagerbetalingen,
sådan at alle interesserede beboere i Kgs. Enghave har mulighed for at deltage.
Ansøgningen
har været behandlet i Kulturudvalget og i Socialudvalget og begge udvalg
indstiller ansøgningen til støtte. Det bemærkes desuden at projektet er godt og
netværksskabende i bydelen.
LØSNING
Det
foreslås, at Kgs. Enghave Lokaludvalg støtter
Baby- og Børnerytmik med 20.000 kr.
ØKONOMI
Hvis
Lokaludvalget vælger at støtte Baby- og Børnerytmik med 20.000 kr. kan midlerne
tages af puljemidlerne.
Der
er af Borgerrepræsentationen bevilget 1.144.000 kr. til Kgs. Enghave Lokaludvalg
i puljemidler i 2009.
Der
er heraf allerede disponeret over kr. 114.000, som det fremgår af orienteringspunktet.
Der
resterer dermed 1.030.000
kr. på 2009-budgettet.
Puljemidlerne
er givet som driftsmidler og bevillingen er anvist på Økonomiudvalgets
bevilling, økonomisk forvaltning, drift, funktion 6.45.51.1.
Tabellen viser puljemiddeløkonomien, dvs.
2009-puljens størrelse, disponibelt beløb, indstillet beløb og restbeløb hvis
Kgs. Enghave Lokaludvalg på sit møde den 15. januar beslutter at følge fagudvalgenes
indstillinger om støtte til de ansøgte projekter.
Lokaludvalgets |
Budget
2009 |
Disponibelt
beløb |
Indstillet
beløb 15/1 |
Resterende
beløb |
|
Kr. 1.144.000 |
Kr. 1.030.000 |
Kr. 70.000 |
Kr. 960.000 |
BILAG
- Ansøgning om støtte til Baby- og Børnerytmik