Mødedato: 15.01.2009, kl. 19:00

Meddelelser

Meddelelser

Kongens Enghave Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde torsdag den 15. januar 2009

 

 

16.      Meddelelser

KON 188/2008

Meddelelser fra sekretariatet:

 

Orientering om Lokaludvalgets profil på Facebook:

  • En "ven" har stillet spørgsmål om Sydhavns Plads og planerne for det gamle Socialcenter. Sekretariatet har svaret om planerne for CAB's overtagelse af bygningerne.
  • En "ven" har skrevet følgende kommentar på Lokaludvalgets væg: "jeg synes at der bør være et sted for store børn og unge her i området.....så ville der ikke være så mange der gik på gaden og lavede ballade eller kriminalitet. De har jo ikke noget at lave.....hvor når forstår området at der er hårdt brug for et sted til de unge"
  • Lokaludvalget har nu 346 venner

 

Strandparkskolen

Bymiljøudvalget og flere andre lokaludvalgsmedlemmer har fået en henvendelse vedr. udvidelse af Strandparkskolen. De skal udvide deres skoletilbud med en børnehaveklasse og tilhørende fritidsaktiviteter. Denne udvidelse kan dårligt klares i de nuværende lokaler. Børne- og Ungdomsforvaltningens bygningsafdeling i Københavns Kommune, v. Kaj Mortensen, er derfor ved at indgå i dialog med de relevante parter om de omkringliggende arealer. Skolen er interesseret i at give noget andet til lokalsamfundet, hvis brugerne af de omgivende arealer skal afgive areal.

 

Medlemmer

John Dinesen er fraflyttet bydelen, og er derfor udtrådt af lokaludvalget. 1. suppleanten Charlotte Dornak ønsker ikke at indtræde i stedet for John Dinesen og fratræder sin post som 1. suppleant. 2. suppleant Susan Hedlund ønsker at forblive 2. suppleant. Nyt socialdemokratisk medlem samt 1. suppleant skal godkendes i Københavns Borgerrepræsentation. Indtil dette er sket indkaldes Susan Hedlund til lokaludvalgets møder. Dog er Susan Hedlund pt. indkaldt til Københavns Borgerrepræsentation og i den tid hun sidder der, må hun ikke samtidig sidde i Lokaludvalget.

 

Karl-Henrik Bilde Jensen er fraflyttet bydelen og er derfor udtrådt fra sin plads i lokaludvalget som repræsentant for almene boliger. 1. suppleant Mia Hedlund indtræder som medlem af lokaludvalget, og 2. suppleant Karen Levin Nielsen bliver herefter 1. suppleant.

 

Mundtlige meddelelser

- Bymiljøudvalget tilkendegav på mødet at de gerne vil sende et brev og høre nærmere om projektet med en eventuel udvidelse af Strandparkskolen samt indgå i den fremtidige dialog om området.

Bymiljøudvalget annoncerede efter flere aktive medlemmer

Lokaludvalgets medlemmer opfordres alle til at indgå aktivt i arbejdet i fagudvalgene

Helhedsplanen: Det må forventes at Lokaludvalget får en opfordring til at sidde i en styregruppe. Poul Erik Lind følger op på dette.

Værestedet Amadeus siger tak for støtten.



 

Til top