Mødedato: 15.01.2009, kl. 19:00

TEMA-drøftelser på lokaludvalgets møder

TEMA-drøftelser på lokaludvalgets møder

Kongens Enghave Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde torsdag den 15. januar 2009

 

 

14.      TEMA-drøftelser på lokaludvalgets møder

KON 189/2008

BESLUTNING

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget beslutter om der fortsat skal være temadrøftelser på lokaludvalgets møder

2. at lokaludvalget kommer med idéforslag til fremtidige temadrøftelser

3. at forretningsudvalget planlægger rækkefølgen og formen på de fremtidige temadrøftelser

 

Kgs. Enghave lokaludvalg besluttede på mødet den 15. januar at der fortsat skal være temadrøftelser i forbindelse med lokaludvalgsmøderne.

Lokaludvalget besluttede at RUC-gruppen der har arbejdet med inddragelse af børnefamilier i bydelsplanarbejdet inviteres til februar-mødet, i marts sættes klima på, i april/maj inviteres Integrationsborgmester Jakob Hougaard

 

 

 

PROBLEMSTILLING

Da Kgs. Enghave Lokaludvalg på sit møde den 11. september 2008 besluttede mødeplanen for 2009 og planlægningen af resten af 2008-møderne, besluttede man samtidig at afprøve en struktur med tema-drøftelser på hvert møde.

Temadrøftelserne skulle afspejle lokaludvalgets egne prioriteringer og hjælpe lokaludvalget til at sætte en dagsorden lokalt, samtidig med at det samlede lokaludvalg fik et højere vidensniveau og et fælles udgangspunkt.

Lokaludvalget besluttede at modellen med temadrøftelser skulle afprøves i resten af 2008, og derefter skal der tages stilling til om det er en model, som man fortsætte med. Nu er det blevet 2009 og lokaludvalget skal derfor beslutte om man ønsker at fortsætte med temadrøftelserne.

 

Indtil videre ligger der følgende forslag på tegnebrættet til temadrøftelser (i fald det besluttes at fortsætte med modellen):

Klima; Grøn Vesterbro/Sydhavnen vil gerne deltage og fortælle om det lokale arbejde, og det kunne suppleres med en person fra kommunen til at fortælle om planerne for hele Københavns Kommune.

Inddragelse af børnefamilier i bydelsplan-processen; Der er en RUC-gruppe der i efteråret har lavet et projekt om hvordan man inddrager de travle børnefamilier i bydelsplanprocessen. De vil gerne komme og fortælle om deres undersøgelse og resultater.

 

 

LØSNING

Lokaludvalget beslutter om man fortsat vil have tema-drøftelser på møderne. Hvis der skal være temadrøftelser er der mulighed for at komme med forslag på mødet, ligesom der efterfølgende kan indsendes ideer til sekretariatet, som vil præsentere dem for forretningsudvalget. Forretningsudvalget, der varetager mødeplanlægningen vil tilrettelægge temadrøftelserne så de understøtter lokaludvalgets arbejde og prioriteringer.

 



 

Til top