Mødedato: 15.01.2009, kl. 19:00

Høring om placering af Sundhedscenter

Høring om placering af Sundhedscenter

Kongens Enghave Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde torsdag den 15. januar 2009

 

 

13.      Høring om placering af Sundhedscenter

KON   1/2009

BESLUTNING

Bymiljøudvalget og Socialudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg,

1. at Lokaludvalget drøfter høringsmaterialet og udkastet til høringssvar

2. at Lokaludvalget godkender høringssvaret

 

Kgs. Enghave lokaludvalg besluttede på mødet den 15. januar at godkende udkastet til høringssvar med tre tilføjelser, som forretningsudvalget bemyndiges til at formulere på skrift. Tilføjelserne vedrører 'tilgængelighed', 'borgere fra alle tre bydele' og 'Sydhavn Plads bliver et trafikknudepunkt…'.

 

 

 

PROBLEMSTILLING

Kgs. Enghave Lokaludvalg har modtaget indstillingen "Geografisk placering af det fjerde sundhedscenter i København" til høring. Høringsfristen er d. 2. februar 2009.

 

Indstillingen som nu er kommet i høring er blevet behandlet af Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsudvalg på dets møde d. 18.12.2008. Her blev det besluttet at et kommende sundhedscenter i København skal dække Valby, Vesterbro samt Kgs. Enghave. Det blev samtidig besluttet at indstillingen skal i høring i de tre respektive bydele.

 

Et sundhedscenter tilbyder rehabilitering til borgere med KOL, hjertesygdomme, type 2 diabetes og fald- og balanceproblemer. Sundhedscentrene tilbyder desuden forebyggende aktiviteter og vejledning til borgere med risiko for at udvikle livsstilssygdomme.

 

Københavns Kommune har to lokale sundhedscentre på henholdsvis Nørrebro/Bispebjerg og Østerbro/Indre by. I 2009 åbner et tredje sundhedscenter på Amager. For at sundhedscentrene kan være bydækkende mangler etablering af endnu to sundhedscentre. Med budgetmidler for 2009 kan et fjerde sundhedscenter åbnes, og på baggrund af den nuværende bydelsinddeling kan det enten ligge i Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave eller i Vanløse/Brønshøj-Husum. Forvaltningen anbefalede Sundheds- og Omsorgsudvalget at vælge Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave som lokalitet til det fjerde center idet behovet her samlet set er større end i Vanløse/Brønshøj-Husum, og politikerne valgte at følge den indstilling.

 

Der er endnu ikke fundet nogen lokalitet til et sundhedscenter, og det er således ikke besluttet om sundhedscenteret skal placeres i Valby, på Vesterbro eller i Kgs. Enghave.

 

Høringsmaterialet har været debatteret i Bymiljøudvalget og i Socialudvalget, og der arbejdes på et udkast til høringssvar. Udkastet til høringssvar vil blive eftersendt til lokaludvalgsmedlemmerne eller ligge omdelt på selve mødet.

 

LØSNING

Kgs. Enghave Lokaludvalg drøfter høringsmaterialet og vedtager et høringssvar.

 

BILAG

·       Høringsbrev/mail

·       Indstillingen og beslutningen fra Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsudvalg



 

Til top