Status på Kgs. Enghavepuljen 2017
Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:
1. at lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.
Problemstilling
Kgs. Enghave Lokaludvalg har fået tildelt 783.000 kr. til selvstændig opgavevaretagelse i 2017.
Formålet med puljemidlerne er "tværgående, bydelsrelaterede, dialogskabende og netværksdannende aktiviteter for borgere og brugere i lokalområdet".
Lokaludvalget har brugt 25.100 kr. til Julepuljen og 166.680 kr. til lokaludvalgets egne projekter. Der er derfor 591.220 kr. i Kgs. Enghavepuljen.
Indtil nu har Lokaludvalget disponeret over 551.153 kr. af puljemidlerne i Kgs. Enghavepuljen, fordelt på 29 eksterne projekter Der er således 40.067 kr. (591.220 - 551.153) til rest, som ikke er disponeret i 2017.
Puljemidler | |||
Årets samlede budget | 783.000 | ||
Budget fordelt på poster | Vedtaget budget | Disponeret indtil nu | Rest til disposition |
Eksterne | 591.220 | 551.153 | 40.067 |
Jul | 25.100 | 25.100 | - |
Egneprojekter | 166.680 | 166.680 | - |
Saldo (rest budgettal) | -0 | ||
Tilbage af årets budget til disposition
|
40.067 |
Der er indkommet 4 ansøgninger til Kgs. Enghavepuljen, der tilsammen udgør 28.380 kr. Forretningsudvalget indstiller, at alle 4 ansøgninger imødekommes med det fulde beløb. Der vil således være mindst 11.687 kr. til rest af årets budget, såfremt alle 4 indstillinger følges.
Forretningsudvalget indstiller, at sekretariatet for restbeløbet køber kasketter og muleposer med lokaludvalgets logo på til lokaludvalgets medlemmer til brug ved lokaludvalgets aktiviteter. Desuden indstiller Forretningsudvalget, at sekretariatet køber to batteridrevne lyskæder, der kan bruges ved f.eks. fremtidige julearrangementer, da der manglede belysning ved juletræsarrangementet på det midlertidige byrum på Sjælør Boulevard. Sekretariatet oplyser, at kasketter, muleposer og lyskæder forventes at kunne anskaffes inden for et rammebeløb på 11.000 kr. Formanden har derfor med Forretningsudvalgets godkendelse bemyndiget sekretariatet til at bestille ovennævnte merchandise og lyskæder, da leveringen ikke vil kunne nås inden årets udgang, hvis bestillingen skal afvente godkendelse på lokaludvalgets møde.
Løsning
Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.
Økonomi
Sekretariatet bemærker, at det endelige restbeløb vil blive større end de nu opgjorte 40.067 kr., da der ikke er afsluttet regnskab for julearrangementet samt valgmøderne op til kommunalvalget og arbejdsgruppen om valg til lokaludvalget. Skønsmæssigt vil den endelige restsaldo blive på 20.000-30.000 kr. efter køb af merchandise og lyskæder.