Status på valg til lokaludvalg
Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:
1. at lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.
Problemstilling
Kgs. Enghave Lokaludvalg skal vælge et nyt lokaludvalg på et valgmøde den 26. februar 2018.
I den anledning har lokaludvalget nedsat en valggruppe, der skal øge kendskabet til lokaludvalget og til valgmødet. Valggruppen har færdiggjort den videofilm, lokaludvalget bevilgede midler til tidligere på året. Filmen kan ses og deles fra lokaludvalgets hjemmeside, ligesom den er lagt op på Facebook.
Sekretariatet har sendt informationsbreve ud om valgmødet den 7-8. december. Der vil være annonce i lokalavisen inden jul, om at materialet er sendt ud. Der er tilmeldingsfrist den 12. februar 2018.
Lokaludvalgets medlemmer opfordres til at være aktive for at sikre at budskabet om valgmødet når ud til de relevante personer. Det er fint at opfordre borgere til at tilmelde sig til valgmødet.
Lokalavisen vil bringe artikler om valget i de kommende uger.
Sekretariatet vil orientere om øvrige punkter på lokaludvalgsmødet.
Løsning
Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Dette punkt er fast på dagsordenen, indtil det nye lokaludvalg er konstitueret.