Ansøgning om tilskud til Copenhagen Unfair
Ansøgning om tilskud til Copenhagen Unfair
Kongens Enghave Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra ordinært møde torsdag den 14. august 2008
9. Ansøgning om tilskud til Copenhagen Unfair
KON 100/2008
BESLUTNING
Kulturudvalget
indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg, 1. at Lokaludvalget træffer
beslutning om at støtte Copenhagen Unfair med en underskudsgaranti på op til
42.250 kr. 2. at der afsættes 42.250
kr. af puljemidlerne, hvis lokaludvalget vælger at støtte arrangementet. Kgs. Enghave Lokaludvalg besluttede på mødet den 14.
august 2008 enstemmigt at bevilge
en underskudsgaranti på det ansøgte beløb. |
PROBLEMSTILLING
Copenhagen
Unfair ansøger Lokaludvalget om støtte til en etableringsfase, hvor projektet
Unfair skal udvikles og forankres i Bavnehøj.
Unfair
har i et år arbejdet på at blive permanent dagligt tilbud for unge, hvilket
også har involveret dialog og sparring med Lokaludvalgets Kulturudvalg. Unfair
er nu blevet tilbudt at være en del af foreningshuset Bavnehøj i
august-december 2008. Foreningshuset Bavnehøj er en del af et midlertidigt projektværksted
styret af ansatte og brugere fra ungdomskulturhuset Kraftwerket i Valby.
Derfor
ønsker gruppen i de kommende måneder at udvikle konceptet for det fremtidige
Unfair og realisere en række pilotprojekter og workshops for unge i samarbejde
med en række relevante foreninger, herunder GAM3.
<
span style='font-size:11.0pt;mso-bidi-font-size:10.0pt'>
Derfor
ansøges om støtte til at kunne fastholde den relation Unfair har fået til Bavnehøjområdet
gennem projektværkstedet. Unfair har forhåbninger om at blive inkluderet i
Københavns Kommunes Kultur – og Fritidsudvalg budget og planer for Bavnehøjområdet.
Planerne
for efteråret at skabe en række arrangementer i samarbejder med blandt andet
Bazar music shop,
GAM3,
projektet "småtterne" i samarbejde med Zentropa, Nau net og Yngresagen.
Derudover planlægges to større arrangementer i remisen. Workshops gennemføres
af Unfair udelukkende på frivillig basis af 10-30 personer tilknyttet projektet.
Øvrige arrangementerne afholdes i samarbejde med samarbejdspartnere.
Der
er tre målgrupper for aktiviteterne:
- De unge der allerede er
interesseret i hele det kreative vækstlag, hvoraf en del allerede kender
Unfair samt de unge, der skabes kontakt til på messen Copenhagen Unfair d.
7-10 august.
- "Nye" unge som Unfair
gerne vil have fat i gennem afholdelsen af workshops og gennem de større
arrangementer. De unge opsøges gennem skoler, gymnasier og foreninger.
Bl.a. afholdes en workshop den 30. juli med elever fra Rysensteen Gymnasium,
som skal hjælpe Unfair.
- De
professionelle/semiprofesionelle som allerede er i Unfairs netværk, (og
gerne flere til), og som skal være med til at inspirere de øvrige målgrupper.
Sideløbende
med etablerings- og udviklingsarbejdet foregår en proces, hvor Unfair omdannes
til en forening med tilhørende vedtægter, der arbejder for det permanente
ungdomsprojekt Unfair og ikke som hidtil udelukkende messer to gange om året.
Endelig
afholdes Copenhagen Unfair messen den 7. -10. august. Unfair ansøgte
Lokaludvalget om støtte til denne messe. Men de søgte for sent inden sidste
LU-møde inden sommerferien og fik derfor et administrativt afslag.
Unfairs
etablerings- og udviklingsfase har et samlet budget på 104.250 kr., hvoraf
Lokaludvalget ansøges om 42.250 kr. Det resterende beløb forventes at komme fra
øvrige fonde, sponsorater og fra indtægter fra salg af øl/vand samt
medlemskontingenter.
Kulturudvalget
har behandlet ansøgningen og indstiller at bevilge en underskudsdækning på det
ansøgte beløb. Det skal understreges overfor Unfair, at underskudsdækningen er
givet med udgangspunkt i det indsendte budget, hvor kun 7.250 er budgetteret
som underskud, og udbetales kun, hvis pengene ikke bevilges fra øvrige
sponsorer og fonde.
Kulturudvalget
mener at det er et spændende projekt, som har gjort et stort arbejde for at
forankre aktiviteterne lokalt og gå i dialog med lokale samarbejdspartnere.
Derudover går projektet fint i spænd med ideerne i KAB's Helhedsplan om "det
kreative kraftcenter" i Kgs. Enghave.
LØSNING
Det
foreslås, at Kgs. Enghave Lokaludvalg træffer beslutning om, hvorvidt udvalget vil støtte Copenhagen Unfair med
42.250 kr.
ØKONOMI
Hvis
Lokaludvalget vælger at støtte Copenhagen Unfair med 42.250 kr. kan midlerne
tages af puljemidlerne.
Der
er af Borgerrepræsentationen bevilget 1.107.000 kr. til Kgs. Enghave
Lokaludvalg i puljemidler i 2008.
Der
er heraf allerede disponeret over kr. 692.048, som det fremgår af orienteringspunktet.
Der
resterer dermed 414.952
kr. på 2008-budgettet.
Puljemidlerne
er givet som driftsmidler og bevillingen er anvist på Økonomiudvalgets
bevilling, økonomisk forvaltning, drift, funktion 6.45.51.1.
BILAG
· Ansøgning om støtte til Copenhagen Unfair