Ansøgning om tilskud til Tur på Tippen fra Sydhavnens Bibliotek
Ansøgning om tilskud til Tur på Tippen fra Sydhavnens Bibliotek
Kongens Enghave Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra ordinært møde torsdag den 14. august 2008
8. Ansøgning om tilskud til Tur på Tippen fra Sydhavnens Bibliotek
KON 99/2008
BESLUTNING
Formanden
indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg, 1. at Lokaludvalget træffer
beslutning om at støtte Tur på Tippen med en underskudsdækning på op til
10.000 kr. 2. at der afsættes 10.000
kr. af puljemidlerne, hvis lokaludvalget vælger at støtte arrangementet. Kgs. Enghave Lokaludvalgs beslutning på mødet den
14. august 2008: Lokaludvalget besluttede at
bevilge projektet den ansøgte støtte, idet 12 stemte for, 1 stemte imod og 0
undlod at stemme. Det skal meddeles ansøger, at underskudsdækningen gives
under forudsætning af, at eventuelle underskudsdækninger fra anden side
bruges først. Det skal desuden anbefales Sydhavnens Bibliotek fremover at
indgå lokale partnerskaber med ikke-offentlige foreninger i lignende
projekter, hvis Lokaludvalget ansøges igen. Et medlem ønskede at afgive
den protokolbemærkning, at det ikke kan være Lokaludvalgets opgave at støtte
kommunale institutioners arbejde. Kommunale institutioner som f.eks.
Biblioteket må finde midlerne i deres egne driftsbudgetter til deres aktiviteter.
På den baggrund ønskede medlemmet at gøre brug af sin individuelle standsningsret.
Sekretariatet blev derfor
bedt om at foranledige, at sagen bliver forelagt Borgerrepræsentationen samt
at meddele Sydhavnens Bibliotek dette. |
PROBLEMSTILLING
Sydhavnens
børnebibliotek ansøger Lokaludvalg om støtte til en tur på Tippen i september
for de lokale folkeskolers 2. klasses elever.
Projektet,
som laves i et samarbejde mellem biblioteket, to kommunale naturvejledere og kunstner
Lise-Lotte Elley, har fundet sted gennem flere år til glæde de involverede børn
og voksne.
Med
turen til Tippen er ønsker Biblioteket at give sydhavnens børn i alderen 8 -10
år en aktiv og medinddragende naturoplevelse, hvor de samtidig gives mulighed
for kunstnerisk udfoldelse. De inviteres på en workshop, som består af to dele:
- Naturoplevelse - tur på
Tippen med to naturvejledere. Børnene skal her måske samle en buket eller
flette en ring af halm, som udsmykkes med blomster, samt deltage i
forskellige andre aktiviteter, der understreger områdets muligheder.
- Kreativ workshop, der
(hvis vejret tillader det) enten finder sted ude på Tippen eller
alternativt i Børnekulturstedets Karens Mindes værksted. Børnene skal
under vejledning af kunstneren male/tegne deres indtryk af Tippen.
Biblioteket
forventer at afholde 3 – 4 workshops med omkring 60 – 70 børn. Workshoppens
kunstværker fra Tippen udstilles i hallen på Karens Minde Kulturhus og på
Sydhavnens bibliotek med offentlig adgang og overdrages derefter til børnene.
Projektet
har et samlet budget på 17.500, hvoraf Lokaludvalget ansøges om 10.000 kr. Projektpuljen er søgt om en underskudsgaranti
(svar forventes efter 10. august). Tippenturene er tidligere blevet finansieret
af en central pulje i kommunen "Byens Børn", som nu er nedlagt.
Ansøgningen
hører emnemæssigt til behandling i Bymiljøudvalget. Men Bymiljøudvalget havde
ikke møde inden lokaludvalgsmødet. Ansøgningen har været rundsendt til
Bymiljøudvalget på e-mail, hvor der har været mulighed for at komme med
kommentarer. Der er ikke kommet kommentarer på den specifikke ansøgning.
Kulturudvalget
har behandles ansøgningen og indstiller, at der gives en underskudsdækning på
det ansøgte beløb. Det skal understreges overfor Biblioteket, at beløbet kun
udbetales under forudsætning af, at den eventuelle underskudsdækning fra
Projektpuljen bruges først.
LØSNING
Det
foreslås, at Kgs. Enghave Lokaludvalg træffer beslutning om, hvorvidt udvalget vil støtte Tur på Tippen med 10.000
kr.
ØKONOMI
Hvis
Lokaludvalget vælger at støtte Tur på Tippen med 10.000 kr. kan midlerne tages
af puljemidlerne.
Der
er af Borgerrepræsentationen bevilget 1.107.000 kr. til Kgs. Enghave
Lokaludvalg i puljemidler i 2008.
Der
er heraf allerede disponeret over kr. 692.048, som det fremgår af orienteringspunktet.
Der
resterer dermed 414.952
kr. på 2008-budgettet.
Puljemidlerne
er givet som driftsmidler og bevillingen er anvist på Økonomiudvalgets
bevilling, økonomisk forvaltning, drift, funktion 6.45.51.1.
BILAG
· Ansøgning om støtte til Tur på Tippen