Ansøgning om tilskud til Kulturnat i Sydhavnen fra SydhavnsCompagniet
Ansøgning om tilskud til Kulturnat i Sydhavnen fra SydhavnsCompagniet
Kongens Enghave Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra ordinært møde torsdag den 14. august 2008
6. Ansøgning om tilskud til Kulturnat i Sydhavnen fra SydhavnsCompagniet
KON 97/2008
BESLUTNING
Kulturudvalget
indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg, 1. at Lokaludvalget træffer
beslutning om at støtte Kulturnat i Sydhavnen med en underskudsdækning på op
til 20.000 kr. 2. at der afsættes 20.000
kr. af puljemidlerne, hvis lokaludvalget vælger at støtte arrangementet. Kgs. Enghave Lokaludvalgs besluttede på mødet den
14. august 2008 at bevilge
underskudsdækningen på det ansøgte beløb. 12 stemte for, 0 stemte imod og 1
undlod at stemme. |
PROBLEMSTILLING
SydhavnsCompagniet
ansøger Lokaludvalget om støtte til at gennemføre et lokalt
kulturnatarrangement som del af Kulturnat 2008, som foregår den 10. oktober
2008 i tidsrummet 18-24.
Udfra
et sigøjnertema vil Mozarts Plads og Pavillonen vil blive forvandlet til
univers med mystik, mad, musik og underholdning. Mystikken vil bestå af
spåkoner, tarokkortlæggere, håndlæsere, gøglere (evt. ildpustere, ethjulede
cyklister og tryllekunstnere (fra Akademiet for Utæmmet Kreativitet).
Der
vil være salg af aftensmad (chili con carne) for 20 kr. Herudover vil der være
salg af kaffe, the, kage, øl og vand.
Det
vil være muligt for børnene at lave magisk mad, et sigøjnerorkester vil spille,
og der vil være en historiefortæller.
SydhavnsCompagniets
mål med projektet er at berige den sociale integration blandt Sydhavnens
borgere. Det forventes, at
deltagerantallet vil ligge på mellem 100-300 mennesker i løbet af hele aften.
Arrangementet
gennemføres af ansatte og 6-8 frivillige i SydhavnsCompagniet.
SydhavnsCompagniet
har fået afslag på at være en del af den officielle Kulturnat 2008. Kulturnatten
har tilsyneladende skærpet sin kulturelle profil, hvilket betyder, at færre
interesseorganisationer bliver godkendt til Kulturnatten. SydhavnsCompagniet
har fået afslag, fordi de ikke kan opfylde kravet om kommerciel succes, da SydhavnsCompagniet
ønsker, at alle uanset om de har købt kulturpas eller ej skal kunne deltage.
Projektet
har et budget på 20.000 kr., som ansøges hos Lokaludvalget.
Kulturudvalget
har behandlet ansøgningen og indstiller at der gives en underskudsdækning på
det ansøgte beløb.
LØSNING
Det
foreslås, at Kgs. Enghave Lokaludvalg træffer beslutning om, hvorvidt udvalget vil støtte Kulturnat i Sydhavnen med
20.000 kr.
ØKONOMI
Hvis
Lokaludvalget vælger at støtte Kulturnat i Sydhavnen med 20.000 kr. kan
midlerne tages af puljemidlerne.
Der
er af Borgerrepræsentationen bevilget 1.107.000 kr. til Kgs. Enghave
Lokaludvalg i puljemidler i 2008.
Der
er heraf allerede disponeret over kr. 692.048, som det fremgår af orienteringspunktet.
Der
resterer dermed 414.952
kr. på 2008-budgettet.
Puljemidlerne
er givet som driftsmidler og bevillingen er anvist på Økonomiudvalgets
bevilling, økonomisk forvaltning, drift, funktion 6.45.51.1.
BILAG
· Ansøgning om støtte til Kulturnat i Sydhavnen