Status på puljemidler 2018
Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:
1. at lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.
Problemstilling
Kgs. Enghave Lokaludvalg har fået tildelt 905.000 kr. til selvstændig opgavevaretagelse i 2018.
Formålet med puljemidlerne er "tværgående, bydelsrelaterede, dialogskabende og netværksdannende aktiviteter for borgere og brugere i lokalområdet".
Lokaludvalget har brugt 30.000 kr. til Julepuljen og der er afsat 139.000 kr. til lokaludvalgets egne projekter. Der er derfor 736.967 kr. i Kgs. Enghavepuljen.
Indtil nu har Lokaludvalget disponeret over 700.656 kr. af puljemidlerne i Kgs. Enghavepuljen, fordelt på 44 eksterne projekter Der er således 36.311kr. (736.967 - 700.656) til rest, som ikke er disponeret i 2018.
Puljemidler | |||
Årets samlede budget | 905.967 | ||
Budget fordelt på poster | Vedtaget budget | Disponeret indtil nu | Rest til disposition |
Eksterne | 736.967 | 700.656 | 36.311 |
Jul | 30.000 | 30.000 | - |
Egneprojekter | 139.000 | 139.000 | - |
Saldo (rest budgettal) | 0 | ||
Tilbage af årets budget til disposition | 36.311 |
Til det disponible beløb i Kgs. Enghavepuljen skal lægges ikke forbrugte midler under lokaludvalgets pulje til egne projekter.
Rest i egne projekter:
Julearrangement: Afsat 40.000 – forventes brugt 36.600 – rest, skønnet 3.400
Låge til fårefold på Tippen Afsat 5000 – endnu ikke gennemført. Hanne Biering har rykket flere gange – beløbet forventes brugt – rest 0 kr.
Naturskolen – afsat 5.000 kr. brugt 3.640 – rest 1.360
Borgerinddragelsespuljen Afsat 40.000 – forbrugt 18.190 – rest 21.810
Høstpicnic – ikke helt færdigafregnet, men der forventes et restbeløb på 400 kr.
Vedligeholdelse af ladcykler: Afsat 14.000 kr. Brugt 1.500 kr. - restbeløb 12.500 kr.
Det samlede restbeløb, inklusiv ikke forbrugte puljemidler forventes at ligge på ca. 73.000 kr.
Der er indkommet 1 ansøgning til 2018-puljemidlerne til behandling på december-mødet. Ansøgningen er på 6.000 kr. og indstillet til fuld støtte.
Såfremt lokaludvalget beslutter at følge indstillingen, vil der være en rest på ca. 67.000 kr. i ikke-anvendte puljemidler.
Forretningsudvalget har bemyndiget sekretariatet til at indkøbe følgende i 2018:
Skilte til Tippen - skal give et ensartet udtryk og erstatte de plastiklaminerede skilte, der er blevet "udvandede" - 6000 kr.
Lille transportabel projektor - 4000 kr.
Balloner med Kgs. Enghave LU-logo – 1000 stk.
Cover til ladcyklen på Karens Minde
Låse mv. til udlånsladcyklerne
Bydelskort på Voksbehandlet lærred
Kuglepenne og spidsede træblyanter med logo
Samlet set forventes udgifterne til ovenstående ikke at overskride 15.000 kr.
Bestillinger på varer efter lokaludvalgsmødet vil blive gennemført for 2019-midler, idet bestillinger for 2018-midler ikke kan gennemføres efter den 11. december 2018.
Løsning
Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.
Økonomi
Såfremt 2018-ansøgningen imødekommes som indstillet med det fulde beløb, og ovenstående varekøb gennemføres, vil der være et underforbrug (overskud) af lokaludvalgets puljemidler på ca. 45.000 kr. i 2018.