Mødedato: 13.12.2018, kl. 19:00
Mødested: ABC-Lokalet, Karens Minde, Wagnersvej 19

Bemyndigelse til at Socialudvalget kan vælge et medlem til partnerskabet ”Sydhavnen handler for job og værdighed”

Se alle bilag
Lokaludvalget skal bemyndige Socialudvalget til at vælge et medlem til Partnerskabet Sydhavnen Handler

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

1. at lokaludvalget bemyndiger Socialudvalget til at vælge et medlem til Partnerskabet "Sydhavnen handler for job og værdighed"

 

Problemstilling

Sydhavnen Handler for Job og Værdighed” er et lokalt samarbejde mellem AAU CPH, lokale virksomheder, Socialforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, lokale beskæftigelsesindsatser og borgere. Formålet med samarbejdet er at fremme både det lokale erhvervsliv (by- og handelslivsindsatsen) og støtte borgere i at komme i job.

Konkret arbejdes der på en fremskudt, helhedsorienteret beskæftigelsesindsats som skal forankres i Sydhavnen. Indsatsen skal desuden ses i sammenhæng med indsatserne for cirkulær økonomi og energi, således at de socialt udsatte i Sydhavnen på flere fronter får flere muligheder og styrkes.

I forbindelse med, at Områdefornyelsen i Sydhavnen lukker ned i løbet af 2019, vil samarbejdet blive søgt forankret i et partnerskab. Socialudvalget og Forretningsudvalget har vurderet, at det er af væsentlig betydning for lokaludvalgets indflydelse i partnerskabet og for den lokale opbakning, at lokaludvalget er repræsenteret i partnerskabet.

Det indstilles derfor, at lokaludvalget bemyndiger Socialudvalget til at udpege et medlem af Socialudvalget til partnerskabet. Vedkommende behøver ikke at være medlem af lokaludvalget, men jævnlig deltagelse og engagement i Socialudvalgets opgaver vil blive prioriteret.

Løsning

Lokaludvalget bemyndiger Socialudvalget til at vælge et medlem til Partnerskabet "Sydhavnen handler for job og værdighed".

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Socialudvalget oplyser til sekretariatet, hvem der udpeges som medlem af partnerskabet.

 

Beslutning

Lokaludvalget bemyndigede SU til at vælge et medlem til Partnerskabet.
Til top