Mødedato: 13.12.2012, kl. 19:00
Mødested: Loftet, Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej 19, 3. sal, 2450 København SV

Puljemidler december

Se alle bilag

Status på Kgs. Enghave Lokaludvalgs puljemidler 2012 og 2013 samt ansøgninger og indstillinger for mødet fremgår af nedenstående og vedhæftede bilag.

Indstilling og beslutning

Forretningsudvalget indstiller
1. at Kgs. Enghave Lokaludvalg tager orienteringen om status for puljemidler 2012 til efterretning.
2. Kgs. Enghave Lokaludvalg beslutter at bruge 7.000 kr. fra Borgerinddragelses- og bydelsplanaktivitets-puljen til indkøb af merchandise til brug under Lokaludvalgets kommende arrangementer.
3. at Kgs. Enghave Lokaludvalg beslutter afsætte 6.700 kr. til indkøb af merchandise til brug under Lokaludvalgets kommende arrangementer af Kgs. Enghave Puljen 2012.
4. at Kgs. Enghave Lokaludvalg tager orienteringen om status for puljemidler 2013 til efterretning.
5. at Kgs. Enghave Lokaludvalg beslutter at rykke ansøgningsfristen for Lokaludvalgets Kulturhavnpulje frem til d. 10. marts.

Problemstilling

Status for og ansøgninger til puljemidler 2012 og 2013


Puljemidler 2012

Der er af Borgerrepræsentationen udmeldt en pulje på 694.000 kr. til Kgs. Enghave Lokaludvalg til dialog- og netværksskabende aktiviteter i 2012. Sekretariatet har fået oplyst af Økonomiforvaltningen, at Kgs. Enghave Lokaludvalg pr. maj 2012 desuden har fået overført 5.000 kr. til 2012-puljebudgettet fra noget af overskuddet fra puljeregnskabet 2011. De 5.000 kr. indgår nu i Kgs. Enghave puljen, således at årets samlede puljebudget udgør 699.000 kr.

 

Kgs. Enghave Lokaludvalg har på nuværende tidspunkt afsat 332.386 kr. til egne projekter og der er disponeret og/eller brugt 359.902 kr. på pulje- og rammeansøgninger. Dermed er der samlet set 6.712 kr. til rest inden lokaludvalgsmødet den 13. december 2012 (699.000 – 332.386 – 359.902 = 6.712 kr.).

 

 

Ansøgninger til Kgs. Enghave Puljen 2012

Der er ingen ansøgninger til Kgs. Enghave Puljen 2012. 

 


Lokaludvalgets egne puljer og projekter 2012

Merchandise til Lokaludvalgets borgerinddragelsesprojekter

Forretningsudvalget foreslår, at Lokaludvalget bruger de fleste af de resterende midler i Borger- og bydelsplanaktivitetspuljen til indkøb af lokaludvalgsmechandise til brug under borgerinddragelsesarrangementer i bydelen i den kommende tid.
På samme måde foreslås, at det meste af de resterende midler i Kgs. Enghave Puljen 2012 bruges på indkøb af merchandise. Lokaludvalget kan med fordel komme med forslag til hvilken slags merchandise, der er behov for.
 

Ansøgninger

Søgt beløb

Indstillet beløb

Udvalg

Merchandise*

7.000

7.000

Forretningsudvalget

Merchandise

6.700

6.700

Forretningsudvalget

I alt

13.700

13.700

*Godkendes det indstillede beløb under denne post, vil det blive finansieret af de allerede afsatte midler under Borger- og bydelsplansaktivitetspuljen og vil således ikke få konsekvenser for det disponible beløb i Kgs. Enghave Puljen. 

Overblik over puljeindstillingernes konsekvenser for disponibelt puljebeløb 2012

Disponibel Kgs. Enghave Pulje 2012

  6.712 kr.

Indstillet puljebeløb til Kgs. Enghave Puljen

0 kr.

Indstilling til egne projekter fra Kgs. Enghave Puljen

6.700 kr.

Kgs. Enghave Puljen, hvis indstillingerne til eget projekt vedtages.

 12 kr.



Puljemidler 2013

Der er af Borgerrepræsentationen udmeldt en pulje på 679.000 kr. til Kgs. Enghave Lokaludvalg til dialog- og netværksskabende aktiviteter i 2013.

 

Kgs. Enghave Lokaludvalg har på nuværende tidspunkt afsat 94.000 kr. til egne projekter og 157.500 kr. er uddelt til puljeansøgere eller reserveret som rammebeløb.

Dermed er der samlet set 427.500 kr. til rest inden lokaludvalgsmødet den 13. december 2012 (679.000 – 94.000 – 157.500 = 427.500).

Anmodning om fremrykkelse af ansøgningsfrist for Lokaludvalgets Kulturhavnspulje
Kulturudvalget har behandlet en henvendelse fra Kulturhavnssekretariatet, der ønsker at Lokaludvalget fremrykker ansøgningsfristen for Kulturhavnpuljen til d. 10. marts i stedet for d. 10. april. Dette er nødvendigt for at tilvejebringe tilstrækkelig med tid til planlægning og forberedelse af Kulturhavn 2013. Kulturudvalget finder begrundelsen fornuftig og indstiller overfor Lokaludvalget, at anmodningen efterkommes og ansøgningsfristen rykkes frem til d. 10. marts 2013.

Ansøgninger til Kgs. Enghave Puljen 2013

Ved ansøgningsfristens udløb den 12. november 2012, har Kgs. Enghave Lokaludvalg modtaget 3 ansøgninger til Kgs. Enghave Puljen 2013. Ansøgningerne har været førstebehandlet på lokaludvalgets Kulturudvalgsmøde. Fagudvalget er kommet med følgende indstillinger:

 

Ansøgninger

Søgt beløb

Indstillet beløb

Udvalg

Børn og unges teater i SV

19.416,48

19.416,48

Kulturudvalget

Klub spatiøs

10.000

10.000

Kulturudvalget

Kunst

15.000

0

Kulturudvalget

I alt

44.416,48

29.416,48


 

 

 

Overblik over puljeindstillingernes konsekvenser for disponibelt puljebeløb 2013

Disponibel Kgs. Enghave Pulje 2013

427.500 kr.

Indstillet puljebeløb til Kgs. Enghave Puljen

29.416,48 kr.

Indstilling til egne projekter fra Kgs. Enghave Puljen

0 kr.

Kgs. Enghave Puljen, hvis indstillingerne til puljeansøgninger vedtages.

398.083,52 kr.

Løsning

Kgs. Enghave Lokaludvalg tager orienteringen om status for puljemidler 2012 til efterretning.
Kgs. Enghave Lokaludvalg beslutter at bruge 7.000 kr. fra Borgerinddragelses- og bydelsplanaktivitets-puljen til indkøb af merchandise til brug under Lokaludvalgets kommende arrangementer.
Kgs. Enghave Lokaludvalg beslutter afsætte 6.700 kr. til indkøb af merchandise til brug under Lokaludvalgets kommende arrangementer af Kgs. Enghave Puljen 2012.
Kgs. Enghave Lokaludvalg tager orienteringen om status for puljemidler 2013 til efterretning.
Kgs. Enghave Lokaludvalg beslutter at rykke ansøgningsfristen for Lokaludvalgets Kulturhavnpulje frem til d. 10. marts.

Beslutning

At-pkt 1 blev taget til efterretning
At-pkt 2 blev godkendt med 13 for, 1 imod (Karsten), ingen undlod.
At-pkt 3 blev godkendt med 13 for, 1 imod (Karsten), ingen undlod.
At-pkt 4 blev taget til efterretning.
At-pkt 5 blev godkendt enstemmigt.

Lokaludvalget drøftede desuden muligheden for at uddele en "Frivillighedspris" sidst på året, evt. med en udefineret beløbstørrelse, afhængig af de midler der er tilbage på Lokaludvalgets decembermøde. Sekretariatet blev bedt om, at afsøge mulighederne for dette.
Til top