Støtteerklæring mod nedlæggelse af skurbyen
Indstilling og beslutning
1. at Kgs. Enghave Lokaludvalg tager orientering om henvendelsen fra Karens Minde Lauget vedr. nedlæggelse af Skurbyen til efterretning.
2. at Kgs. Enghave Lokaludvalg beslutter at godkende forslag til støtteerklæring.
Problemstilling
Karens Minde Lauget blev stiftet under kvarterløftprojektet i Kgs. Enghave. Laugets medlemmer er institutioner og foreninger med virke omkring Karens Minde området.
Via CAB (Center for Afklaring og Beskæftigelse) har Karens Minde Lauget fået at vide, at bygningen Skurbyen rives ned, når CAB fraflytter bygningen. Begrundelsen fra Københavns Ejendomme er, at der er ulovlige installationer og mangler i huset. Konkret formodes det at dreje sig om en mindre elektrikeropgave, så vil el være forbundet lovligt. Desuden skal der laves en mindre omlægning af vand og kloak, så det ikke fryser, og et oliefyr skal fjernes.
Karens Minde Lauget ønsker, ligesom mange andre i lokalområdet, at bevare Skurbyen. Der er ønske om, at bruge bygningen til kreative værksteder, køkken- og toiletforhold til Dansepavillonen og meget mere.
Derfor har lauget rettet henvendelse til KFU (Kultur- og Fritidsudvalget) med henblik på at få stoppet nedrivningen og få en dialog om brug af huset. Brevet til KFU er vedlagt dagsordnen.
Lokaludvalget opfordres til at bakke op om henvendelsen.
Løsning
Kgs. Enghave Lokaludvalg beslutter at godkende forslag til støtteerklæring.
Beslutning
At-pkt 2 blev godkendt.
Dorthe oplyste, at Kultur- og Fritidsudvalget på deres møde d. 6.12. har udskudt nedrivningen indtil videre, så Skurbyens fremtid kan blive undersøgt grundigere.