Mødedato: 13.12.2007, kl. 19:00

Lokaludvalgets logo

Lokaludvalgets logo

Kongens Enghave Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde torsdag den 13. december 2007

 

 

5.      Lokaludvalgets logo

KON  90/2007

BESLUTNING

 

 

Formanden indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg,

 

  1. Lokaludvalget godkender retningslinierne for grafikerens arbejde, som logoudvalget har lavet

 

 

Kgs. Enghave Lokaludvalgs beslutning på mødet den 13. december 2007:

 

Logoudvalgets oplæg blev godkendt med følgende to tilføjelser:

 

  • Lokaludvalgets logo skal fungere som det gennemgående grafiske udtryk, som kan bruges på hjemmesiden, på brevpapir, ved annoncering, i forbindelse med pjecer og plakater og dermed skabe genkendelighed og kendskab til Lokaludvalget.

 

  • Logoet skal kunne fungere i s/h

 

Kulturudvalget arbejder videre som tovholder på processen.

 

 

 

PROBLEMSTILLING

Lokaludvalget besluttede på sidste møde, at Lokaludvalget skal have et logo/gennemgående grafisk udtryk, som kan bruges på hjemmesiden, på brevpapir, ved annoncering, i forbindelse med pjecer og plakater og dermed skabe genkendelighed og kendskab til Lokaludvalget.

 

Lokaludvalget besluttede at nedsætte et logoudvalg bestående af lokaludvalgsmedlemmer suppleret med lokale interesserede og lokale fagpersoner. Kulturudvalget er tovholder for logoudvalgets etablering og videre arbejde. Logoudvalget skal udarbejde retningsliner for den grafiker, som hyres til at komme med et antal logoforslag.  

 

 

LØSNING

Lokaludvalget godkender de retningslinier for grafikerens arbejde, som logoudvalget har lavet.

 

ØKONOMI

Lokaludvalget besluttede den 8. november at bevilge op til 20.000 kr. til udarbejdelse af et logo fra 2007-budgettet for puljemidlerne. Udgifterne forventes nu i 2008, og derfor skal midlerne i stedet tages fra 2008-budgettet.

 

VIDERE PROCES

Logoudvalget arbejder videre i tæt samarbejde med sekretariatet med dialogen til grafiker.

 

BILAG

 

Logoudvalgets forslag til retningslinier for grafisk udarbejdelse af logo for Kgs. Enghave Lokaludvalg rundsendes på e-mail inden mødet eller omdeles på selve mødet.

 

 



 

Til top