Ansøgning om tilskud til Frivilligmagasignet fra Frivilligcenteret V-SV (tillægsansøgning)
Ansøgning om tilskud til Frivilligmagasignet fra Frivilligcenteret V-SV (tillægsansøgning)
Kongens Enghave Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra ordinært møde torsdag den 13. november 2008
7. Ansøgning om tilskud til Frivilligmagasignet fra Frivilligcenteret V-SV (tillægsansøgning)
KON 158/2008
BESLUTNING
Formanden
indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg, 1. at Lokaludvalget træffer
beslutning om, hvorvidt udvalget vil støtte Frivilligmagasinet med 18.250 kr.
2. at der afsættes 18.250
kr. af puljemidlerne, hvis lokaludvalget vælger at støtte arrangementet. Kgs. Enghave Lokaludvalgs beslutning på mødet den
13. november 2008: Projektet bevilges den
ansøgte støtte. Dette meddeles Frivilligcenter V-SV sammen med bemærkningen
om ansøgningsprocessen, som den er formuleret i indstillingen. |
PROBLEMSTILLING
Frivilligcenter
V-SV har sendt en tillægsansøgning til Lokaludvalget om ekstra midler til at
gennemføre projektet med at lave et Frivilligmagasin.
Lokaludvalget
har tidligere bevilget 22.500 til layout til Friviligmagasinet (samtidig har
Vesterbro bevilget 27.000 til tryk). Både Vesterbro og Kgs. Enghave Lokaludvalg
har opfordret Frivilligcenteret til at øge oplaget, som i den oprindelige
ansøgning kun var 1000 eksemplarer.
Frivilligcenter
V-SV har nu sendt en tillægsansøgning til begge lokaludvalg, dels fordi de
gerne vil følge opfordringen om at øge oplaget og dels fordi udgifterne til
både layout og tryk har vist sig at blive større end de oprindelige tilbud, som
Frivilligcenteret har indhentet. Frivilligmagasignet skulle være udkommet til
Frivilligfestivallen, men pga. manglende finansiering på det tidspunkt og også
fordi det v
iste sig at være et større arbejde en forventet at få tilmeldinger
og samarbejde med foreninger på Vesterbro og Kgs. Enghave - ja så er projektet
blevet udskudt. Der er altså ikke trykt nogen eksemplarer endnu. Forsinkelsen
blev meddelt Lokaludvalgets sekretariat få dage inden Frivilligfestivalen i
begyndelsen af september, men det er beklageligvis ikke blevet videreformidlet
til Lokaludvalget i sidste puljeorientering.
Vesterbro
Lokaludvalg har givet afslag på tillægsansøgningen. Sekretariatet har undersøgt
hos Frivilligcenteret, hvordan dette påvirker projektet. Frivilligcenteret
garanterer, at Magasinet udkommer i november eller starten af december. Hvis
Kgs. Enghave Lokaludvalg bevilger tillægsansøgningen, øges oplaget også til
2.000 trods Vesterbros afslag. Frivilligcenteret stiller selv en
underskudsgaranti for de 20.000, der mangler i budgettet og forsøger samtidig
at søge andre fondsmidler til formålet.
Socialudvalget
har behandlet ansøgningen, både på et møde og i en efterfølgende mailrunde, og
indstiller projektet til støtte.
Forretningsudvalget
har også drøftet ansøgningen og processen og foreslår følgende bemærkning til
Frivilligcenter V-SV, hvis der bevilges støtte:
"Kgs.
Enghave Lokaludvalg er ikke helt tilfreds med Frivilligcenterets information
til Lokaludvalget i forbindelse med projektets fremdrift og forsinkelse og i
forbindelse med tillægsansøgningen. Mere og bedre information i forbindelse med
genansøgningen ville have gjort det nemmere at gennemskue tillægsansøgningen
(et revideret budget, afvigelser og ligheder mellem den første ansøgning og
tillægsansøgningen)".
LØSNING
Det
foreslås, at Kgs. Enghave Lokaludvalg træffer beslutning om, hvorvidt udvalget vil støtte Frivilligmagasinet med
18.250 kr.
ØKONOMI
Hvis
Lokaludvalget vælger at støtte Frivilligmagasinet med 18.250 kr. kan midlerne
tages af puljemidlerne.
Der
er af Borgerrepræsentationen bevilget 1.107.000 kr. til Kgs. Enghave
Lokaludvalg i puljemidler i 2008.
Som
det fremgår af puljeorienteringspunktet resterer der 72.595 kr. på
2008-budgettet.
Puljemidlerne
er givet som driftsmidler og bevillingen er anvist på Økonomiudvalgets
bevilling, økonomisk forvaltning, drift, funktion 6.45.51.1.
BILAG
· Ansøgning om støtte til Frivilligmagasinet