Mødedato: 13.11.2008, kl. 19:00

Meddelelser

Meddelelser

Kongens Enghave Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde torsdag den 13. november 2008

 

 

13.      Meddelelser

KON 108/2008

 

Meddelelser fra Forretningsudvalget

Behandling af høringssager: FU har drøftet hvordan høringssager og naboorienteringssager behandles i fagudvalgene og fagudvalgenes kompetence til at vælge at indsende svar eller ikke at indsende svar. FU foreslår følgende retningslinier for behandling:

  • Høringssager, som hører under høringsforpligtelsen, skal behandles af Lokaludvalges, dvs. et udkast til høringssvar skal enten behandles på et lokaludvalgsmøde inden høringsfristen eller indsendes under forudsætning af Lokaludvalgets endelige godkendelse.
  • I sager, som ikke er omfattet af høringspligten (f.eks naboorienteringssager), kan fagudvalget vælge ikke at indsende bemærkninger. I så fald skal der orienteres herom under "meddelelser" i LU-dagsordenen.

 

Meddelelser fra Kulturudvalget

Borgmestermøde: Thyge Færch, Susanne Hansen, Bjarne Andreasen og Steen Eriksen deltog i et møde med kulturborgmester Pia Allerslev for alle lokaludvalg den 29. oktober. Ca. 50 lokaludvalgsmedlemmer og –suppleanter deltog, og der var stor talelyst. Pia Allerslev planlægger flere møder i workshopform for at kulturfolk på tværs af lokaludvalgene kan bruge hinanden, f.eks. i forbindelse med bydelsplan.

 

Meddelelser fra Bymiljøudvalget

Teglholmsgade renovering udskudt: Teknik- og Miljøforvaltningen har den 23. oktober 2008 meddelt i et brev: "Som konsekvens af Københavns Kommunes budgetaftale for 2009 er en række planlagte anlægsprojekter blevet udskudt eller annulleret. Det sker bl.a. for at kommunen kan overholde regeringens anlægsloft på 15 mia. kr. I jeres område (Vesterbro og Kgs. Enghave) er følgende projekter udskudt til igangsætning tidligst 2010: Teglholmsgade, renovering og udvidelse; cykelsti Reventlowsgade, hastighedszoner Vesterbro, Istedgade bedre forhold for cyklister; Skydebanehaven".

 

Carlsberg: Ann Vikkelsø har deltaget i et møde den 28. okt. med forvaltningen og Vesterbro Lokaludvalg om lokalplanforslag Carlsberg II. Der kommer en supplerende høring i slutningen af november med en varslet kort høringsfrist.

-          Supplerende høring om enkelte højhuse på Carlsberg. Vedrører ændring af placeringen af 3 højhuse og ændring af højden på 2 højhuse. Høringsfrist 3. dec. Høringssagen og materiale vil blive tilsendt 13. nov.

-          Fredning af bygninger og udpegning af bevaringsværdige bygninger på Carlsberg i København (forslag fremsat af Kulturarvsstyrelsen). Høringssagen er på vej, og fristen er d.20.januar 2009.

 

Otto Busses Vej Lokalplanforslag: Ny høringssag i BMU, som kommer til behandling i LU den 11. december (høringsfrist 15. december). Lokalplanen giver mulighed for at anlægge det nye kontrol- og vedligeholdeldsescenter (CMC) for Metrocityringen. Forvaltningen afholder borgermøde tirsdag den 18. november 2008 kl. 19 - 21 i Kulturstaldene, Onkel Dannys Plads 1 – 9.

 

Københavns Kommunes grønne udspil "Lommeparker, træer og andet grønt": Ny høringssag i BMU, som kommer til behandling i LU den 11. december (høringsfrist 10. december, men vi har fået udsættelse til 12. december). Teknik- og Miljøforvaltningen afholder en konference den 12. januar 2009 kl. 17.00 - 20.00 (invitation vil blive sendt). Forvaltningen spørger specifikt Lokaludvalget om bud på, hvor konkret der

kan placeres lommeparker, grønne forbindelser, ideer til, hvordan et grønt netværk generelt kan fremmes i byen m.m. Hvor mangler der lommeparker? Hvor mangler der grønne forbindelser? Hvad kan en grøn forbindelse bestå af og hvad skal den kunne bruges til? Hvilke parker/grønne områder trænger til forbedring? Og på hvilken måde skal de forbedres?

 

BMU mødeplan: I 2009 holder BMU møder onsdage to uger før LU-møderne.

 

Øvrige meddelelser

Musikalsk Julegave fra Lokaludvalget til sydhavnerne: Julegaven bliver en koncert med Søren Berlev og Gasshow den 27. november kl. 19. Der er reserveret 23 billetter til Lokaludvalget. Der uddeles på lokaludvalgsmødet den 13. nov. én billet pr. medlem. Tiloversblevne billetter afleveres tilbage til Kulturhuset den 14. november til uddeling til sydhavnere.

 

Orientering fra Ritt Bjerregård om helhedsplanen for Bavnehøj: bilag vedlagt

 

Materiale, som ligger til udlevering:

  • Ny bog: "Borgerne på banen", en håndbog til borgerdeltagelse i lokal byudvikling. Af Annika Agger og Birgitte Hoffmann (Velfærdsministeriet 2008)
  • Ny puljefolder fra Kgs. Enghave Lokaludvalg
  • Plakat for Julegavekoncert med Søren Berlev Gasshow
  • Puljeansøgninger til behandling i BMU, KU og SU

 

Materiale, som ligger til gennemsyn:

  • Idekatalog om Byliv og Havneliv, opsamling på workshop 1. okt. 2008

 

 

Mundtlige meddelelser fra mødet

 

Næste BMU-møde flyttes fra 27. nov til onsdag den 26. nov. Pga. julegavekoncerten i pavillonen.

 

Bjarne Andreasen fortalte, at Kulturhusets integrationstur bliver den 11. december. Alle lokaludvalgsmedlemmer opfordres til at deltage.



 

Til top