For-evalueringsprojekt - Lokaludvalgene
For-evalueringsprojekt - Lokaludvalgene
Kongens Enghave Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra ordinært møde torsdag den 13. marts 2008
14. For-evalueringsprojekt - Lokaludvalgene
KON 45/2008
BESLUTNING
Formanden
indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg, 1. at Lokaludvalget
beslutter at deltage i evalueringen. 2. at Lokaludvalget vælger
9 deltagere (tilstræbt 3 politiske medlemmer og 6 foreningsmedlemmer) til
fokusgruppemødet d. 22. april kl. 18.00 – 19.00. Kgs. Enghave Lokaludvalgs beslutning på mødet den
13. marts 2008: Lasse Grosbøl og |
PROBLEMSTILLING
Center for Borgerservice har, på baggrund af erfaringer fra Valby, iværksat en evalueringsproces af Lokaludvalgene forestået af Gunnar Gjelstrup, lektor, RUC.
Meningen med evalueringen er at
synliggøre de kritiske faktorer i at lokaludvalgene kan opfylde deres formål.
Evalueringsspørgsmålet er: Hvad er de
kritiske faktorer i at lokaludvalg gennem sin opgavevaretagelse kan styrke
nærdemokratiet og hvordan lokaludvalg kan blive et bindeled mellem kommune og
lokalsamfund?
Endelig er det hensigten, at evalueringen på sigt kan danne udgangspunkt for senere status-evalueringer, som tager temperaturen på lokaludvalgenes succes.
Evalueringen gennemføres i tre faser:
1. Synliggørelse af det enkelte lokaludvalgsmedlems opfattelse af, hvad det indebærer at styrke nærdemokratiet og være et bindeled, hvad det særlige ved lokaludvalg er og endelig hvad succeskriterierne er for den enkelte.
2. Inddragelse af borgerne, forvaltningsmedarbejdere og –ledere samt centrale politikere og deres syn på lokaludvalgene.
3. Præsentation for lokaludvalgsmedlemmerne af forskelle og ligheder mellem deres eget og andres syn på sagen.
Evalueringens første fase består af én times fokusgruppesamtale med 9 repræsentanter fra hvert af de 8 lokaludvalg. Samtalen fokuserer på nærdemokrati, lokaludvalget som bindeled, det særlige ved lokaludvalg og succeskriterier.
Inden samtalen inviteres alle lokaludvalgsmedlemmer til at svare på fire åbne spørgsmål knyttet til de fire emner.
Evalueringen strækker sig over perioden december 2007 til september 2008 og afrapporteres i form af referater, delrapporter og en slutrapport. Hver af de 14 fokusgruppesamtaler afrapporteres i et journalistisk referat med udvalgte citater i anonymiseret form.
LØSNING
Lokaludvalget beslutter at
deltage i evalueringen og vælger 9 deltagere (tilstræbt 3 politiske medlemmer
og 6 foreningsmedlemmer) til fokusgruppemødet d. 22. april kl. 18.00 – 19.00.
BILAG
- Projektbeskrivelse
- Notat om evaluering