Jul i Sydhavnen - Status og bevilling til ekstraudgifter
Tidligere beslutninger
Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:
1. at Lokaludvalget tager orienteringen om status på planlægning af julearrangementet til efterretning
2. at lokaludvalget bevilger 10.000 kr. til dækning af ekstraomkostninger i forbindelse med julearrangementet
Problemstilling
Sekretariatet oplyser, at planlægningen af årets julearrangement nu er gået i gang. Arrangementet afholdes 1. søndag i advent, i år den 3. december. Kvartershuset og SydhavnsCompagniet samt AKB er samarbejdspartnere. Desuden er Karens Minde Kulturhus og Heldsplanen (Fællesskabet på Sjælør Boulevard) spurgt, om de ønsker at deltage i planlægningen, men de er endnu ikke vendt tilbage.
Der lægges op til, at arrangementet lægger sig tæt op ad sidste års julearrangement, det vil sige med aktiviteter i Kvartershuset og i Posthuset i løbet af eftermiddagen, før der gås i juleoptog til juletræstændingen , som i år vil finde sted på det grønne anlæg ved Mozartsvej/Sjælør Boulevard som tidligere besluttet af lokaludvalget.
Placeringen er besluttet, da Mozarts Plads efter det oplyste ikke ville være tilgængelig i december måned på grund af metrobyggeriet.
Lokaludvalget besluttede i december 2016 at afsætte 40.000 kr. til julearrangementet, svarende til prisen for sidste års julearrangement. Budgettet for 2016-arrangementet så således ud:
Udgiftsposter | Budget |
Juletræ | 6.000, |
Transport af juletræ | 2.000, |
Elektriker | 8.000, |
Leje af lift | 1.200, |
Juledekorationer | 1.000, |
Økologisering | 500, |
Ilddans | 6.000, |
Børnekor | 2.000, |
Annonce lokalavis | 3.800, |
Godteposer | 3.000, |
Uforudsete udgifter | 1.000, |
Nissehueworkshop | 2.000, |
Genbrugsjuletræ | 3.000, |
Sum | 39.500, |
Rest | 500, |
Der er ikke taget højde for i budgettet, at den nye placering på Mozartsvej vil medføre ekstraomkostninger til elektrikeren, der skal føre kablet fra strømforsyningen ved Irma over Sjælør Boulevard, så biler stadig kan passere, samt til leje af mobil scene. Disse to udgifter skønnes at ville beløbe sig til ca. 8.000 kr. Sekretariatet er ved at indhente tilbud på begge dele. Dertil skal på grund af almindelige prisstigninger på øvrige aktiviteter lægges et beløb på ca. 2000 kr. Sekretariatet søger derfor om en udvidelse af det rammebeløb, der er afsat til julearrangementet på 10.000 kr., så der i alt afsættes 50.000 kr. til arrangementet.
Løsning
Lokaludvalget tager orienteringen om status på arrangementet til efterretning og beslutter om sekretariatets anmodning om afsætning af ekstra midler skal imødekommes.
Økonomi
Det fremgik af punktet Status på Puljemidlerne, at der vil være ca. 68.000 kr. til rest i Kgs. Enghavepuljen, såfremt alle indstillinger imødekommes. Hvis der bevilges 10.000 kr. ekstra til julearrangementet, vil der derfor være ca. 58.000 kr. til uddeling til ansøgninger på lokaludvalgets møder i november og december.