Status på forberedelserne på valg til lokaludvalg
Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:
1. at lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.
Problemstilling
Der skal vælges nyt lokaludvalg i Kgs. Enghave den 26. februar 2018.
Lokaludvalget besluttede på sit møde i april at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle komme med forslag til, hvordan lokaludvalget bedst når ud til borgerne og foreningerne forud for valget til lokaludvalget. På lokaludvalgets møde i september blev det godkendt, at arbejdsgruppen blandt andet skulle arbejde med at fremstile en kort videofilm, der kan orientere om Sydhavnen, valget og faktuelle oplysninger.
Arbejdsgruppen orienterer på lokaludvalgsmødet om status på arbejdet.
Sekretariatet arbejder sideløbende med at fremstille en opdateret liste over foreninger i Sydhavnen, som skal inviteres til at deltage i opstillingsmødet. Sekretariatet vil i uge 43 sende listen til arbejdsgrupperne, så de kan supplere med foreninger mv., som sekretariatet måtte have overset.
Invitationer til foreninger mv. skal sendes ud i begyndelsen af december.
Løsning
Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.
Økonomi
På mødet den 21. september blev der afsat et rammebeløb på 29.000 kr.af puljemidlerne til arbejdsgruppens aktiviteter.
Videre proces
Lokaludvalget orienteres på de kommende møder løbende om relevante oplysninger om opstillingsmødet.
Beslutning
Arbejdsgruppen orienterede om det hidtidige arbejde, herunder at produktionen af videofilmen er under planlægning og at arbejdsgruppen godt kan bruge de øvrige medlemmers hjælp til at være til stede ved diverse arrangementer.
Orienteringen blev taget til efterretning.