Mødedato: 12.06.2008, kl. 18:00

Bevilling af puljemidler til fødselsdagsplancher

Bevilling af puljemidler til fødselsdagsplancher

Kongens Enghave Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde torsdag den 12. juni 2008

 

 

5.      Bevilling af puljemidler til fødselsdagsplancher

KON  93/2008

 

BESLUTNING

 

Bymiljøudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg,

 

  1. at Lokaludvalget beslutter at bruge 7.720 kr. af puljemidlerne på at lave 4 plakater

 

Kgs. Enghave Lokaludvalgs besluttede på mødet 12. juni 2008 at bevilge op til 10.800 kr. til plakaterne. Jobbet laves af tilbudsgiver B (kriterier: pris, lokal forankring samt allerede indledt samarbejde) men med en beløbsramme svarende til tilbud A i tilfælde af, at trykkekvalitet kan fås i en bedre udgave hos tilbudsgiver B. 

 

Mindre ændringer til plancheudkast kan indsendes til sekretariatet inden fredag 13. juni kl. 11, hvor plakaterne går i trykken.

 

 

 

 

PROBLEMSTILLING

Fagudvalgene har i maj måned arbejdet med at præsentere Lokaludvalgets arbejde og resultater på plakater, som bruges til Lokaludvalgets fødselsdagsfejring. Det har dog været vanskeligt at finde ressourcer blandt medlemmerne til at lave selve plancherne.

 

Bymiljøudvalget foreslår en model, hvor sekretariatet indsamler tekst og billeder til fire plancher og sender dette til grafisk behandling hos en profe ssionel.

 

Bymiljøudvalget anbefaler at bruge puljemidler på dette, da plakater som præsenterer Lokaludvalgets arbejde på en flot måde kan bruges ved flere forskellige lejligheder, f.eks. Bydelsfest, Karens Dag og eventuelt også som udstilling på Biblioteket.

 

Det foreslås at lave fire plakater:

 

  1. Høringssager (med eksempler, billeder og opfordring til at sende input)
  2. Pulje (med eksempler på støttede projekter, billeder og kort udgave af retningslinierne)
  3. Borgerinddragelse (borgermøde eksempel: Ungdomshus og info om kommende bydelsplan)
  4. Hvad er Lokaludvalget (opgaver og fagudvalg – opfordring til at deltage)

 

Sekretariatet har indhentet to tilbud hos grafikere for layout og tryk af fire plakater, af noget plasticmateriale, som er vand- og solstandhaftigt.

 

Tilbud A – Holmbäck Grafisk Design (som også har lavet bl.a. folder/kalender Sydhavnen)

 

Tryk af 4 plakater med forskellige motiver: 2400 kr

Grafisk layout: 6000 kr.

Ekstra plakater koster 600 kr. pr. styk

 

I alt for 4 plakater inkl. moms: 8.400 kr. 

I alt for to eksemplarer af de 4 plakater inkl. moms: 10.800 kr.

 

Tilbud B – GKR Solutions (lokalt firma, som bl.a. har lavet plakater for Bydelsfest)

 

Tryk af 4 plakater med forskellige motiver: 1260 kr

Grafisk layout (anslået ved 5 timers arbejde med hver plakat): 6000 kr.

Ekstra plakater koster 115 kr. pr. styk

 

I alt for 4 plakater inkl. moms: 7.260 kr.

I alt for to eksemplarer af de 4 plakater inkl. moms: 7.720 kr.

 

(alle priser er ex. moms, men Københavns Kommune er momsfritaget).

 

LØSNING

Lokaludvalget beslutter at hyre en grafiker til at lave 4 plakater.

 

 

ØKONOMI

Hvis Lokaludvalget vælger at bruge penge på at lave plancher, kan midlerne tages af puljemidlerne.

 

Der er af Borgerrepræsentationen bevilget 1.107.000 kr. til Kgs. Enghave Lokaludvalg i puljemidler i 2008.

 

Der er heraf allerede disponeret over kr. 628.948, som det fremgår af oversigten i dagsordenspunkterne vedr. puljeansøgninger. Der resterer dermed 478.052 kr. på 2008-budgettet.

 

Puljemidlerne er givet som driftsmidler og bevillingen er anvist på Økonomiudvalgets bevilling, økonomisk forvaltning, drift, funktion 6.45.51.1.

 

 

BILAG

 

·        Foreløbigt udkast til plakater – indhold

 



 

Til top