Mødedato: 11.12.2014, kl. 19:00
Mødested: ABC, Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej 19, 1. sal, 2450 København SV

Ansøgninger til Kgs. Enghavepuljen

Kgs. Enghavepuljen har modtaget to ansøgninger til 2014-midler til fristen den 20. november.

Tidligere beslutninger

Ansøgningen Ridebaneunderlag til Børnenes Dyremark til Kgs. Enghavepuljen er forbehandlet i Kulturudvalget og ansøgningen Varm og tryg motion i Sydhavnen er forbehandlet i Social- og Sundhedsudvalget. Der tages endelig stilling til de to ansøgningers indstilling på det forberedende forretningsudvalgsmøde samt på selve lokaludvalgsmødet.

Indstilling og beslutning

Det indstilles til Lokaludvalget at tage stilling til de to ansøgninger,

1. om Ridebanebund til Børnenes Dyremark skal støttes med 15.000 kr. Ansøger har søgt om 15.000 kr.

2. om Varm og tryg motion i Sydhavnen skal støttes med 5.000 kr. Ansøger har søgt om 5.000 kr.

Problemstilling

Problemstilling

1. Ridebanebund til Børnenes Dyremark (2014-0255269), Ansøgt om kr. 15.000,-
Børnenes Dyremark har vokset de seneste år fra at være en lille forening med ca. 35 medlemmer, 3 heste, et par geder og nogle kaniner, til nu at huse 12 heste, 24 får, høns og kaniner og en medlemsskare på over 120, heraf 80 ryttere som har part i vores anpartsheste. Vores ridebane bliver derfor flittigt brugt og er over de seneste år blevet meget slidt og hullet. Store vandmængder samler sig på banen og i vinterhalvåret fryser det til og gør anlægget ubrugeligt. Vi søger derfor om støtte til nyt grus og toplag så vores medlemmer kan ride året rundt uanset vejr.

Sted Børnenes Dyremark bag ved Karens Minde, Wagnervej 19, 2450 København SV
Samarbejdspartnere Nej
Målgruppe Medlemmer, ponyridning med Børnenes
Dyremark for alle, forbipasserende gæster - især børnefamilier der lægger turen forbi for at kigge på hestene.
Samlet budget kr. 25.000,-
Pulje Kgs. Enghavepuljen

Indstilling  

2. Varm og tryg motion i Sydhavnen (2014-0255390), Ansøgt om kr. 5.000,- 
Motionsklub Sydhavn ansøger om midler til at finansiere køb af trøjer/tøj med klubbens logo på, til klubbens betalende medlemmer. Formålet er at
vi bliver synliggjort i de mørke vinterperiode i trafikken, når vi er ude at motionere og øge vores sikkerhed i trafikken. Samtidig er det også en mulighed for at blive synliggjort i lokalområdet og reklamere for klubben, og på den måde at tiltrække flere medlemmer og få flere Sydhavnere til at dyrke sunde aktiviteter og vælge sundere livsstil. at medlemmer træner i godt træningstøj og holder sig varme i vinterperioden.

Sted Mest Valbyparken, men også hele Sydhavnen
Samarbejdspartnere Sammen om Sydhavnen,  finansiering af løbetræner uddannelsen DGI
Målgruppe Motionsklub Sydhavn er åben for alle. Vi søger midler til køb af trøjer til de betalende medlemmer og
frivillige trænere.
Samlet budget kr. 5.000,-
Pulje Kgs. Enghavepuljen

Indstilling  

Løsning

Kgs. Enghave Lokaludvalg beslutter, om det vil følge Kulturudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Forretningsudvalgets indstillinger for de enkelte ansøgninger.

Økonomi

Lokaludvalgets bevillinger til de enkelte ansøgere tages fra Kgs. Enghavepuljen i 2014, og gives som en underskudsgaranti, da Lokaludvalget ikke må bidrage til at projekter genererer overskud.

Beslutning

Forretningsudvalget indstillede, at ansøgningen fra Motionsklub Sydhavnen om  varm og tryg motion  imødekommes fuldt ud. Lokaludvalget tiltrådte indstillingen uden afstemning.

Forretningsudvalget indstillede, at ansøgningen fra Børnenes Dyremark blev imødekommet med 14.500 kr., dog således, at hvis det viser sig at der er råd til at imødekomme ansøgningen med det fulde beløb på 15.000 kr. skal dette ske. Lokaludvalget tiltrådte ansøgningen uden afstemning.

Der blev tilføjet et nyt 3. at-punkt: Forretningsudvalget indstillede, at evt. overskydende midler anvendes af sekretariatet til indkøb af helium ballonner og andet merchandise. Lokaludvalget vedtog indstillingen uden afstemning.

PKT 3: Evt restbeløb: FU indstillede at evt. yderligere restbeløb anvendes til at sekretariatet kan købe merchandise og balloner -  Lokaludvalget tiltrådte indstillingen uden afstemning.
Til top