Betalingsring - genoptaget proces omkring placering
Betalingsring - genoptaget proces omkring placering
Kongens Enghave Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra ordinært møde torsdag den 11. december 2008
12. Betalingsring - genoptaget proces omkring placering
KON 176/2008
BESLUTNING
Bymiljøudvalget
indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg,
Kgs. Enghave Lokaludvalg godkendte på mødet den 11.
december 2008 udkast til brev med
følgende tilføjelser: "Sydhavnsgade" tilføjes
afsnit tre vedr. de mest trafikerede gader i København. Følgende afsnit tilføjes
som nyt afsnit 4: " Lokaludvalget
ønsker at mest mulig trafik til Amager flyttes til motorvejsbroen, og
udvalget mener, at Sydhavnen er blevet sorteper i omegnskommunernes ønsker om
at kunne komme gratis til Amager over Sjællandsbroen. Dette er ikke acceptabelt
hverken for Kgs. Enghave eller for København". Lasse Grosbøl ønskede en
bemærkning i protokollen om, at han er imod en betalingsring. |
PROBLEMSTILLING
Lokaludvalget
har modtaget et brev fra direktør i Økonomiforvaltningen om, at der nu åbnes op
for en eventuel ny placering, end den der er blevet foreslået og præsenteret
for lokaludvalgene i oktober.
Betalingsringsagen
har ikke været i høring i lokaludvalget, men er blevet
drøftet i lokaludvalgsformændenes
forum.
Bymiljøudvalget
har behandlet sagen på sine møder i august og november. Bymiljøudvalget har
lavet et notat om ringens placering i Kgs. Enghave, som formanden har brugt som
baggrundsinformation i sine drøftelser på rådhuset. Bymiljøudvalget foreslår,
at dette notat sendes som et brev til Økonomiforvaltningen og Teknik- og
Miljøborgmestereren og forvaltningen som svar på brevet.
Efter
Bymiljøudvalgets møde har Lokaludvalget modtaget en invitation fra Økonomiforvaltningen
til et møde den 18. december.
LØSNING
Lokaludvalget
godkender udkast til svar til Økonomiforvaltningen og Teknik- og
Miljøborgmesteren
BILAG
- Brev fra Henrik
Plougmann Olsen, direktør i Økonomiforvaltningen, af 13. november d.å.
- Udkast til svarbrev fra
Lokaludvalget til Klaus Bondam og Henrik Plougmann Olsen
- Invitation til møde om
betalingsringens placering den 18. december
- Kortmateriale over
betalingsring udleveret på møde mellem forvaltningen og Vesterbro, Kgs.
Enghave og Valby Lokaludvalg den 23. oktober 2008