Mødedato: 11.10.2007, kl. 18:00

Sekretariatet

Sekretariatet

Kongens Enghave Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde torsdag den 11. oktober 2007

 

 

3.      Sekretariatet

KON  60/2007

BESLUTNING

 

 

Formanden indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg,

 

  1. at Lokaludvalget tager orientering til efterretning fra fællessekretariatet Kgs. Enghave/Vesterbro

 

 

Lokaludvalgets beslutning på mødet den 11. oktober 2007:

 

Lokaludvalget tog orienteringen fra sekretariatet til efterretning, og det blev drøftet hvordan samarbejdet bedst muligt udvikles. På baggrund af denne drøftelse opdateres det bilag, som blev omdelt på mødet "Praktisk ifm. fagudvalgenes mødevirksomhed", med følgende punkter:

 

Sekretariatet har mulighed for at give de tre fagudvalg differentieret bistand, da arbejdsmængden varierer tidsmæssigt og fra udvalg til udvalg.

 

Fagudvalgene kan bede sekretariatet deltage på møder, hvis de har brug for assistance i forbindelse med planlægning af særlige indsatser eller arrangementer.

 

Sekretariatet hjælper fagudvalgene med overblikket over og opfølgning på aktuelle sager. Denne koordination sker eksempelvis i form af en matrix over løbende sager i de enkelte udvalg samt jævnlig kontakt mellem sekretariatet og fagudvalgsformændene pr. telefon eller e-mail efter udvalgsmøderne.

 

Den nærmere tilrettelæggelse af samarbejdsprocedurer aftales mellem sekretariatet og den enkelte fagudvalgsformand.

 

Sekretariatet undersøger muligheden for fælles postlister for fagudvalg.

 

Papiret "Praktisk ifm. fagudvalgenes mødevirksomhed" fungerer herefter som retningslinier for samarbejdet mellem sekretariatet og fagudvalgene.

 

 

 

 

PROBLEMSTILLING

 

Punktet er flyttet fra Fremtidsseminaret, som er blevet udsat på grund af for få tilmeldinger.

 

I fællessekretariatet for Kgs. Enghave og Vesterbro Lokaludvalg er ansat en udvalgssekretær og en netværksmedarbejder, disse er formelt set ansat under Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen. Sekretariatet skal bistå Kgs. Enghave og Vesterbro Lokaludvalg i deres virke og har en række daglige driftsopgaver med at forberede lokaludvalgsmøder, følge op på møderne, arrangere borgermøder, holde regnskab over Lokaludvalgenes puljemidler, korrespondere med ansøgerne, samt bistå lokaludvalgene i udarbejdelse af en kommende bydelsplan. Derudover skal Sekretariatet i samarbejde med de øvrige lokaludvalgssekretariater og Økonomiforvaltningen arbejde med at synliggøre lokaludvalgene og etablere gode samarbejdsrelationer med kommunens fagforvaltninger. 

 

 

LØSNING

 

På mødet vil udvalgssekretæren mundtligt orientere om Sekretariatets arbejde og organisering, og der vil være mulighed for at tilkendegive hvilke forventninger og muligheder der ses i samarbejdet mellem sekretariatet, formandsskabet, fagudvalgsformændene, fagudvalgene og de enkelte lokaludvalgsmedlemmer.

 

 

BILAG

 

På mødet vil der blive omdelt en oversigt over praktisk hjælp til fagudvalgene (bærbare computere, mødelokaler, e-maillister, referatskabelon m.m.)

 

 



 

Til top