Planlægning af alternativt Fremtidsseminar
Planlægning af alternativt Fremtidsseminar
Kongens Enghave Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra ordinært møde torsdag den 11. oktober 2007
2. Planlægning af alternativt Fremtidsseminar
KON 53/2007
BESLUTNING
Formanden
indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg,
Lokaludvalgets beslutning på mødet den 11. oktober
2007: Lokaludvalget tog en runde,
hvor hver enkelt gav udtryk for ønsker og præferencer for formen for et nyt
fremtidsseminar. Der var overvejende flertal for at holde seminaret i samme
form, nemlig en hel lørdag. Formandsskabet udmelder
snarest muligt, i samarbejde med sekretariatet, en ny dato i januar for
fremtidsseminaret. |
PROBLEMSTILLING
Lokaludvalgets
planlagte fremtidsseminar lørdag den 6. oktober måtte aflyses pga. for få
tilmeldinger. Der var 17 tilmeldte (8 sikre og 2 usikre tilmeldte medlemmer
samt 7 suppleanter). Formålet med fremtidsseminaret var, at medlemmerne kan
lære hinanden at kende; at definere fælles arbejdsområder for Lokaludvalget; at
drøfte fagudvalgenes arbejde og endelig at afklare forventninger og drøfte
arbejdsdeling mellem Lokaludvalget og sekretariatet.
Det
foreslås nu, at Lokaludvalget overvejer, om Fremtidsseminaret skal udskydes til
et senere tidspunkt, hvor flere medlemmer forhåbentlig kan deltage, eller
eventuelt afholdes i en anden form. Dette kunne være som et eller flere
halvdagsseminarer eller som aftentemamøde.