Mødedato: 11.10.2007, kl. 18:00

Ansøgning om tilskud til julearrangement

Ansøgning om tilskud til julearrangement

Kongens Enghave Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde torsdag den 11. oktober 2007

 

 

11.      Ansøgning om tilskud til julearrangement

KON  49/2007

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

 

 

Formanden indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg,

 

1. at Lokaludvalget træffer beslutning om, hvorvidt udvalget vil støtte julearrangement med 33.000 kr.

 

2. at der afsættes 33.000 kr. af puljemidlerne, hvis lokaludvalget vælger at støtte arrangementet.

 

 

Lokaludvalgets beslutning på mødet den 11. oktober 2007:

 

Punktet blev udskudt.

 

 

 

PROBLEMSTILLING

Den nystiftede Handelsstandsstandsforening i Sydhavnen har den 21. september ansøgt Kgs. Enghave Lokaludvalg om støtte til juletræsarrangmentet lørdag den 1. december.

 

Handelsstandsforeningen blev stiftet den 11. september 2007 og vil gerne spille en aktiv rolle ift. bydelens traditionelle juletræsarrangement. Handelsstandsforeningen vil gerne fortsætte traditionerne og samarbejdet med Det Grønne Jobhus (sætter juletræ, gran og lys op) og Aktive Rødder (salg af gløgg og æbleskiver). Derudover ønsker Handelsstandsforeningen at skabe mere liv og aktiviteter på Borgbjergsvej ved juletræstændingen.

 

Der ansøges om 33.000 kr. til dækning af juletræ (Mozarts Plads), musik/kor samt elektricitetsforbrug og –arbejde. Øvrige udgifter betales af Opzoomerne (små juletræer til lygtepælene på Borgbjergsvej) og Handelsstandsforeningen (slikposer til børnene).

 

Lokaludvalget har endnu ikke fastlagt de nærmere kriterier for uddeling af puljemidler. Ifølge Borgerrepræsentationens overordnede retningslinier skal lokaludvalgenes puljemidler støtte "tværgående, bydelsrelaterede, dialogskabende og netværksdannende aktiviteter for borgere og brugere i lokalområdet".

 

 

LØSNING

Det foreslås, at Lokaludvalget træffer beslutning om, hvorvidt udvalget vil støtte julearrangementet med 33.000 kr.

 

ØKONOMI

Der er af Borgerrepræsentationen bevilget 780.000 kr. til Kgs. Enghave Lokaludvalg i puljemidler i 2007.

 

Der er allerede disponeret over ca. 140.000 kr. til en netværksmedarbejder.

 

Hvis Lokaludvalget vælger at støtte julearrangementet med 33.000 kr. kan midlerne tages af puljemidlerne.

 

Puljemidlerne er givet som driftsmidler og bevillingen er anvist på Økonomiudvalgets bevilling, økonomisk forvaltning, drift, funktion 6.45.51.1.

 

 

 

BILAG

 

  • Ansøgning fra Handelsstandsforeningen om juletræstændingsarrangement på Mozarts Plads lørdag den 1. december 2007
  • Vedtægter for Sydhavnens Handelsstandsforening
  • Medlemsliste for Handelsstandsforeningen

 



 

Til top