Høring om Carlsberg - Forslag til Lokalplan med tilhørende Kommuneplantillæg samt VVM redegørelse
Høring om Carlsberg - Forslag til Lokalplan med tilhørende Kommuneplantillæg samt VVM redegørelse
Kongens Enghave Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra ordinært møde torsdag den 11. september 2008
6. Høring om Carlsberg - Forslag til Lokalplan med tilhørende Kommuneplantillæg samt VVM redegørelse
KON 137/2008
BESLUTNING
Bymiljøudvalget
indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg, 1. at Lokaludvalget drøfter
høringssagen samt udkast til høringssvar fra Bymiljøudvalget. 2. at Lokaludvalget
godkender udkast til høringssvar. Kgs. Enghave Lokaludvalg besluttede på mødet den 11.
september 2008 at godkende høringssvaret med følgende rettelser:
|
PROBLEMSTILLING
Borgerrepræsentationen
har d. 11. juni 2008 vedtaget forslag til lokalplan "Carlsberg II" med
tilhørende kommuneplantillæg og miljøvurderinger, og sagen er nu i offentlig
høring.
Carlsberg
A/S flytter produktionen til Fredericia, men vil fortsat beholde hovedsæde, forskningsaktiviteter,
besøgsaktiviteter og Husbryggeriet Jacobsen på stedet, og ønsker samtidig det
ca.
Udover
selve Carlsbergs ejendomme omfatter forslaget til lokalplan også tilgrænsende
arealer, herunder et mindre areal ved Enghave Station.
Kommuneplantillægget
har været i forudgående høring. Der er blandt andet gjort indsigelser mod den
øgede trafik, som byudviklingen afstedkommer (bl.a. fra lokaludvalgene i Kgs.
Enghave, Valby og Vesterbro).
Der lægges op til en meget tæt by, hvor der
kan bygges op til
Der anlægges grønne forhaver, alléer, nye
grønne anlæg og Carlsbergs bevaringsværdige haver åbnes for offentligheden.
Endvidere vil der blive udarbejdet en særlig strategi for håndtering af affald.
Carlsberg etablerer en overordnet trafikstruktur,
hvor de primære gader ind i området bliver Gamle Carlsberg Vej og en ny bro
over banelegemet fra Vigerslev Allé, som vil føre en stor andel af trafikken
ind i området. Der etableres underjordiske parkeringskældre tæt på de primære
gader for at begrænse trafikken inde i området. Der etableres bl.a. en
cykelrute, som forbinder Valby og Vesterbro langs banelegemet.
På området skal etableres min. én
parkeringsplads pr.
Social
bæredygtighed
Byudviklingen tager udgangspunkt i Carlsbergs
unikke historie som arbejdsplads for tusindvis af bryggeriarbejdere og som en
integreret del af livet på Vesterbro. Målet er en by, der afspejler de
omkringliggende kvarterers sociale mangfoldighed, og hvor der er boliger til
alle.
Carlsberg vil sikre blandet boligbyggeri med en
kombination af store og små boliger og boliger med forskellige ejerformer og
priser. Blandt andet vil Carlsberg opføre 300 billige boliger, der ligger inden
for rammerne af Borgerrepræsentationens beslutning den 23. marts 2006 om
"5x5 planen".
Carlsberg ønsker et særligt profileret butiksudbud
omkring boligindretning og design. Tyngden af detailhandlen forventes placeret
i området mod Enghave Station, langs hovedstrøg og centrale pladsrum på
Carlsberg.
VVM
På grund af ændringerne i de trafikale forhold er
der udarbejdet en rapport om vurdering af virkninger på miljøet (VVM), der
samtidig er den i forhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer
nødvendige miljøvurdering.
Miljøvurderingen viser blandt andet, at trafikken
til/fra området vil stige væsentligt, når området er udbygget. Det vurderes dog,
at trafikken kan afvikles uden de store konsekvenser for miljøet, når de
nødvendige tilpasninger af det omkringliggende vejnet gennemføres.
Byudviklingen vurderes at ville bidrage positivt med blandt andet byliv,
sportsfaciliteter og åbning af de eksisterende haver.
VVM'en har været i forudgående høring, hvor der blev
gjort indsigelser mod den øgede trafik, som udbygningen af området fører til.
Finansiering
Carlsberg A/S Ejendomme forpligter sig til at opføre følgende anlæg:
- Vej-, cykel- og gangbro fra Vigerslevs Allé over banelegemet til
Carlsberg (inkl. hævning af Vigerslev Allé).
- Grøn cykel- og gangsti langs banen i områdets sydlige del som
bindeled mellem Vesterbro og Valby
- Etablering af ny stationsforplads til Ny Enghave Station
- Modernisering og flytning af Enghave station
Københavns Kommune skal gennemføre følgende:
- Omlægning, forskønnelse og støjreducering på Vester Fælledvej
- Forskønnelse af Søndre Boulevard i forlængelse af den nye
stationsforplads.
- Trafikal omlægning af Valby Langgade, Pile Allé og Vigerslev Allé
- Drifts- og vedligeholdelse af broen fra Vigerslevs Allé,
stationsforpladsen samt cykelstien
Høringsprocessen
I
høringsfasen har der været en plancheudstilling på Sydhavnens Bibliotek, der
har været afholdt borgermøde den 26. august samt to efterfølgende temamøder.
Kgs.
Enghave Lokaludvalg har afgivet høringssvar i forbindelse med
Startredegørelsen, og der afholdes løbende møder mellem Carlsberg A/S, de
involverede lokaludvalg og forvaltningen.
Bymiljøudvalget
har behandlet sagen og lavet et udkast til høringssvar.
Høringsfrist
er d. 23. september.
LØSNING
Kgs.
Enghave Lokaludvalg godkender udkast til høringssvar
BILAG
- Høringsbrev
- Udkast til høringssvar
Selve
høringsmaterialet "Carlsberg II", del 1 og del 2 samt VVM-redegørelse, har
ligget til uddeling på sidste lokaludvalgsmøde. Materialet kan også afhentes i
sekretariatet eller på biblioteket.