Høring vedr. Metroctyring - Kommuneplan med VVM
Høring vedr. Metroctyring - Kommuneplan med VVM
Kongens Enghave Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra ordinært møde torsdag den 11. september 2008
5. Høring vedr. Metroctyring - Kommuneplan med VVM
KON 131/2008
BESLUTNING
Bymiljøudvalget
indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg, 1. at Lokaludvalget drøfter
høringsmaterialet og Bymiljøudvalgets udkast til høringssvar 2. at. Lokaludvalget
godkender udkast til høringssvar Kgs. Enghave Lokaludvalg besluttede på mødet den 11.
september 2008 at godkende høringssvaret med følgende rettelse: "overgange i gadeniveau" erstattes med
"forbindelser". |
PROBLEMSTILLING
Den
11. juni 2008 vedtog Borgerrepræsentationen Cityringen – forslag til
Kommuneplantillæg med VVM-redegørelse. Forslaget er nu i offentlig høring.
Projektet
for Cityringen skal vurderes i henhold til VVM-bekendtgørelsen, mens de to
kommuneplantillæg for projektet skal vurderes i henhold til bestemmelserne i
loven om miljøvurdering af planer og programmer.
VVM redegørelsen indeholder
en beskrivelse af Cityringens påvirkning af miljøet, hvor miljøbegrebet forstås
ganske bredt. Det vil sige projektets virkning på mennesker, miljøet (luft,
jord, vand, dyr og planter mv.) Cityringens indvirkning på kulturarv og byens
landskab og evt. miljøafledte socioøkonomiske virkninger vurderes også.
Cityringen
Anlægsarbejdet af Cityringen
forventes
påbegyndt 2010 og afsluttet i 2018. Den tunge del af
anlægsarbejderne, hvor der graves til stationer og skakte og hvor tunnelen
bores, forventes at forløbe fra foråret 2011 til 2016.
Der vil blive etableret i alt
17 stationer og mellem stationerne vil der blive placeret nødskakte (20stk),
Stationer og skakte vil blive Cityringens eneste synlige tegn i gadebilledet.
Tunnelen kommer kun op til overfladen ved kontrol- og vedligeholdelse centret
(CMC) ved Vasbygade, hvorfra Cityringens togdrift vil blive styret.
Det er klart at
anlægsarbejderne vil præge byen markant. Det vil være synligt og mærkbart, både
med hensyn til den fysiske tilstedeværelse af byggepladserne, de store
maskiner, der vil være på pladserne, de lokale trafikomlægninger, trafikken til
og fra pladserne, og den støj samt de vibrationer, som udsendes fra maskinerne.
Støj og byrum
Anlægsarbejderne vil således
påvirke naboer til byggepladserne og byens brugere generelt, dels i form af
støj og vibrationer, dels ved at adgangen til husene og butikker bliver
vanskeliggjort, og byrum og rekreative forhold forringes af byggepladserne.
Påvirkningerne er midlertidige og kan afhjælpes, dette kræver dog, at der gøres
en særlig indsats. Det er således et krav fra kommunernes side at der skal
udarbejdes an strategi for håndtering af støjproblemer, da der lokalt kan blive
tale om væsentlige støjgener i kortere perioder.
Ligeledes vil blive
gennemført afværgeforanstaltninger, der skal sikre at evt. negative
påvirkninger af byrum, landskab og kulturhistorisk forhold begrænses mest
muligt.
CMC og vesterbro-byggepladser
I Kgs. Enghave etableres der
er arbejdsplads ifm. Klargøringscenteret CMC.
Ifølge VVM'en forventes ingen
støjfølsomme bebyggelser at blive belastet over de vejledende støjgrænser
omkring CMC i anlægsfasen (s. 165). Etableringen af bygninger forventes at tage
1 ½ år (administration, kontrolrum, værksteder, lager). Herefter igangsættes
sporarbejdet, hvilket forventes at tage yderligere 1 ½ år (s. 167).
Pæleramning og sporarbejde
vil medføre en del støj og vibrationer, som primært vil gå ud over Scandic
Hotel. Dette arbejde vil i dagtimerne overholde grænseværdierne. Der er dog
risiko for at natarbejdet vil overskride grænseværdien på 40db under de mest
kritiske aktiviteter i en begrænset del af anlægsperioden.
Over den 1-årige
anlægsperiode vil der i gennemsnit køre ca. 5 lastbiler + 32 person- og
varebiler om dagen til CMS. Derudover togtrafik til kørsel af skinner og
materiel samt testkørsel.
På Vesterbro bliver der
arbejdspladser på Stampesgade, Enghave Plads, Halmtorvet, Sønder Boulevard,
Platanvej, Trøjborggade og Kalvebod
Allé,
Trafik
Anlægget af Cityringen
medfører, at der skal foretages store udgravninger ved de 17 stationer og ca.20
nødskakte, dette medfører at trafikken fra og til byggepladserne (af muck og
byggematerialer) i perioder vil være intens og at det vil være nødvendigt at
omlægge trafikken ved nogle af byggepladserne. Som følge af dette vurderes det
at der vil opstå yderligere kapacitetsproblemer i myldretiderne på strækninger,
der i forvejen har kapacitetsproblemer.
Mht. byggepladsen i Vasbygade
er det ved at blive undersøgt om transporten kan foregå helt eller delvist med
flodpram gennem havnen til Nordhavn.
Der vil blive udviklet en
samlet strategi for afviklingen af trafikken i anlægsfasen ud fra
trafikmæssige, miljømæssige, tekniske og økonomiske forhold.
Natur
Enkelte af byggepladserne vil
blive placeret i parker eller hvor der vokser karakterdannende træer. Der vil
blive lagt vægt på at disse træer så vidt muligt ikke fældes, det vil dog blive
nødvendigt ved nogle af byggepladserne. Ved CMC er to mindre skovbevoksninger
(fredskov) ved Himmelekspressen. Der søges om ophævelse af fredsskovspligten
hos Skov- og Naturstyrelsen.
Overfladevand
Cityringen kan påvirke
overfladevand ved udledningen af oppumpet grundvand eller regnvand. Dette vand
kan udledes til enten havnen, søer eller direkte til kloak. På baggrund af
vurderinger kan det konstateres at det er muligt at udlede vandet uden
væsentlige miljømæssige konsekvenser, men at de endelige løsninger ikke er
fastsat endnu. Kommunerne vil sikre at vandmiljøet ikke påvirkes i negativ
retning i søerne, havnen, I kalvebodløbet eller i Øresund.
Når Cityringen er i drift
forventes der ingen væsentlige miljøpåvirkninger på overfladevandet.
Grundvandsspejl
Tunneller, stationer og
skakte vil blive placeret under grundvandsspejlet, og der kan derfor trænge
meget vand ind i byggegruben hvis der ikke sikres imod dette. Københavns
Kommune har fastlagt et område i Indre By, hvor grundvandssænkning som
udgangspunkt ikke er tilladt. Grundvandsænkning inden for dette område kan
tillades hvis det samtidig sikres at det ikke medfører øget risiko for skader
på omkringliggende ældre bygninger og anlæg. Der er foretaget en grundig
vurdering af hvorledes dette er muligt og det er på nuværende tidspunkt ikke
fastlagt hvilke metoder der vil blive anvendt.
Når anlægsarbejdet er
overstået vil der ikke længere være behov for at pumpe grundvand bort fra Cityringen.
Luftforurening
Anlægsarbejderne vil kræve
forbrug af diesel og el til entreprenørmaskinerne. Luftkvaliteten vil blive
påvirket med partikler og NOx (kvælstofilter). Det gælder især hvor
arbejdspladserne ligger i lukkede gaderum. Der vil kunne forekomme situationer
hvor grænseværdierne vil blive overskredet. Der vil derfor blive stillet krav
om udarbejdelse af en strategi for luftkvalitet, der kan iværksættes såfremt
der opstår problemer.
Når Cityringen er i drift
forventes en lidt forbedret luftkvalitet i tætbyen, især som følge af reduktion
i buskørslen.
I driftssituationen forventes
der positive effekter i form af forbedret service i den kollektive trafik, samt
marginalt reduceret støj og luftforurening totalt set.
Høringsprocessen
Der har siden foråret været
løbende dialog med forvaltningen om tilrettelæggelsen af høringsprocessen og
lokale input til sagen.
Bymiljøudvalget har behandlet
sagen og har lavet et udkast til høringssvar.
Høringsfristen
er 1. oktober 2008
LØSNING
Lokaludvalget
godkender Bymiljøudvalgets udkast til høringssvar.
BILAG
- Udkast til høringssvar
- Høringsbrev
- Høringsmateriale: Cityringen – forslag til
kommuneplantillæg med VVM-redegørelse