Mødedato: 11.09.2008, kl. 19:00

Planlægning af efteråret 2008 og mødeplan 2009

Planlægning af efteråret 2008 og mødeplan 2009

Kongens Enghave Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde torsdag den 11. september 2008

 

 

12.      Planlægning af efteråret 2008 og mødeplan 2009

KON 122/2008

BESLUTNING

 

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg,

 

1. at Lokaludvalget godkender den overordnede planlægning af møderne i resten af 2008

2. at Lokaludvalget godkender mødeplan 2009

 

Kgs. Enghave Lokaludvalg godkendte på mødet den 11. september 2008 planer og datoer for resten af 2008 og 2009 med følgende rettelser:

 

  • Den rigtige dato for lokaludvalgsmødet i februar 2009 er 19. februar (og ikke 21. februar).
  • Der tilføjes et bydelsplan-opstartsseminar i november 2008

 

Med godkendelse af temastrukturen, hvor der på hvert lokaludvalgsmøde er et oplæg og fokuseret drøftelse om et særligt tema var en brainstorm om temaer for 2009. Der var et konkret forslag om at tage PR og pressehåndtering op som tema. Flere forslag kan indsendes til sekretariatet.

 

 

 

 

PROBLEMSTILLING

 

Forretningsudvalget har drøftet de kommende lokaludvalgsmøder og lokaludvalgets mødestruktur. FU foreslår at Lokaludvalget afprøver en mødemodel med et tema på hver dagsorden, som kan give anledning til at diskutere nogle udvalgte lokale problematikker, emneområder eller temaer ift. Lokaludvalgets eget arbejde. På sådanne temadiskussioner inviteres en oplægsholder til at give input og igangsætte debat. Oplægsholdere kan være lokale projektmagere, fagpersoner, kommunale embedesmænd m.m.

 

Denne struktur kan bidrage til den udvikling, hvor Lokaludvalget i højere grad selv sætter dagsordenen og vælger, hvad udvalget vil arbejde med. Temapunktet sættes på dagsordenen som det første punkt efterfulgt af puljeansøgninger og høringssager. Strukturen kommer til at afspejle, at Lokaludvalget nu er mere rutineret i at behandle puljeansøgninger og høringssager, og at der er udviklet en praksis for, at disse sager er blevet grundigt behandlet i et fagudvalg inden de kommer for Lokaludvalget. På den måde kan Lokaludvalget bruge mere tid på at arbejde med temaer, som forventeligt vil gøre det mere berigende, sjovt og engagerende at sidde i Lokaludvalget.

 

Forretningsudvalget vurderer at denne måde at arbejde godt kan fungere inden for de nuværende tidsmæssige rammer, dvs. fra kl. 19-22. Alternativt kan det overvejes at indlægge en temadag eller forlænge udvalgte møder, hvis det kommer til at knibe med at behandle alle sager ordentligt.

 

Det foreslås, at modellen med et tema på hver dagsorden afprøves resten af 2008 og derefter kan Lokaludvalget beslutte, hvorvidt man ønsker at fortsætte med denne model.

 

Forretningsudvalget foreslår følgende plan for efteråret:

 

Mødet 9. oktober

Tema: Strategisk brug af puljemidlerne

·        Oplæg v/ Karen Lumholdt, medlem af Valby Lokaludvalg

·        Evaluering af retningslinier for Kgs. Enghave Lokaludvalgs pulje

·        Drøftelser om strategisk brug af puljen ift. Lokaludvalgets prioriteringer

 

Mødet 13. november:

Tema: For-evalueringen af lokaludvalgene

·        Kathrine fremlægger resultater og anbefalinger fra Gunnar Gjelstrups evaluering

·        Drøftelser af, hvordan Lokaludvalget kan bruge dette

 

Mødet 11. december:

Tema: Julehygge

·        Start kl. 18

·        Åbent om der skal være oplægsholder

·        Spisning, gløgg og juleknas efter ordinært møde

 

Endelig skal datoer for lokaludvalgsmøderne for næste år fastlægges.

 

 

LØSNING

Lokaludvalget godkender forslaget til planlægning for 2008 og 2009

 

BILAG

  • Udkast til Mødeplan for lokaludvalgsmøderne 2009


 

Til top