Ansøgning om tilskud til brobygningsprojekt fra Socialdemokraternes 9. kreds
Ansøgning om tilskud til brobygningsprojekt fra Socialdemokraternes 9. kreds
Kongens Enghave Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra ordinært møde torsdag den 10. april 2008
3. Ansøgning om tilskud til brobygningsprojekt fra Socialdemokraternes 9. kreds
KON 48/2008
BESLUTNING
Kulturudvalget
indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg, 1. at Lokaludvalget træffer
beslutning om, hvorvidt udvalget vil støtte Brobygningsarrangement med 6.500
kr. 2. at der afsættes 6.500
kr. af puljemidlerne, hvis Lokaludvalget vælger at støtte arrangementet. Kgs. Enghave Lokaludvalgs beslutning på mødet den
13. marts 2008: Punktet blev udskudt. Kgs. Enghave Lokaludvalgs beslutning på mødet den
10. april 2008: Ansøgningen blev afvist,
idet 2 stemte for indstillingen om at bevilge penge, 7 stemte imod og 7
undlod at stemme. Lokaludvalget vurderede, at
ansøgningen falder uden for formålet med puljen. Bl.a. formodes arrangementet
ikke at nå bredere ud end Socialdemokratiets medlemskreds.
Netværksperspektivet er dermed ikke tydeligt nok, ligesom det sociale aspekt
ift. f.eks. at invitere mindre bemidlede familier savnes i projektet. Hertil
kommer, at arrangementet afholdes i en helt anden bydel end de byområder,
arrangementet har til formål at knytte sammen. |
PROBLEMSTILLING
Socialdemokratiets
9. kreds, som dækker Kgs. Enghave og Vesterbro, ansøger Lokaludvalget om støtte
til et brobygningsprojekt i form af en tur i Zoo.
Socialdemokratiets
9. kreds dækker nu hele den administrative bydel Kgs. Enghave/Vesterbro og
arbejder med udfordringen med at skabe en fælles historie. Socialdemokratiet
som forening ønsker at medvirke til at skabe et fornyet fællesskab og nye
sociale netværker blandt borgerne i den sammenlagte bydel igennem fælles
arrangementer. Socialdemokratiet oplever byområderne som meget forskellige og
med forskellige problemstillinger i forhold til sammensætningen af beboere,
boligforhold indtægtsgrundlag m.v. Socialdemokratiet vil gerne lave
arrangementer på tværs af Kgs. Enghave og Vesterbro, som også er åbne for alle
uden hensyn til politisk observans og medlemskab af Socialdemokratiet.
Der
ansøges om midler til at arrangere en rundvisning i Zoo efter lukketid, hvor
deltagerne kan oplever den ro, der sidst på dagen sænker sig over den gamle
Have, hvor flamingoerne gør sig klar til natten, de kongelige elefanter går til
ro og nattens lyde sænker sig. På turen gennem Zoo fortæller en Zoo-medarbejder
om dyrene og om aktuelle begivenheder.
Arrangementet
finder sted i maj eller juni måned. Der er plads til op til 150 deltagere.
Den
samlede udgift til 150 deltagere er 26.250 kr. Heraf forventes en
deltagerbetaling på 20 kr. pr. deltager, og Socialdemokratiet bidrager med
egenbetaling på 3.000. Udover denne egenbetaling vil Socialdemokratiet også
bære udgifter til annoncering. Der annonceres på Socialdemokratiets hjemmeside,
i Vesterbrobladet og Kgs. Enghavebladet, foreningens kredsblad samt ved opslag
i supermarkeder og biblioteker.
Projektet
er målrettet til alle i lokalområdet og tager ikke hensyn til medlemskab.
Tilmelding sker hos Socialdemokratiets formand.
Vesterbro
Lokaludvalg er ligesom Kgs. Enghave Lokaludvalg ansøgt om 9.750 kr.
Kulturudvalget
har behandlet sagen og indstiller Lokaludvalget, at der bevilges ca. 1/3 af det
samlede ansøgte beløb til både Vesterbro og Kgs. Enghave Lokaludvalg (19.500 kr.),
således at der bevilges i en størrelsesorden, som følger puljemidlernes
fordeling og indbyggertal i de to bydele. Kulturudvalget indstiller således, at
der bevilges 6.500 kr. til projektet.
LØSNING
Det
foreslås, at Kgs. Enghave Lokaludvalg træffer beslutning om, hvorvidt udvalget vil støtte Brobygningsarrangement
med 6.500 kr.
ØKONOMI
Hvis
Lokaludvalget vælger at støtte Brobygningsarrangement med 6.500 kr. kan
midlerne tages af puljemidlerne.
Der
er af Borgerrepræsentationen bevilget 1.107.000 kr. til Kgs. Enghave
Lokaludvalg i puljemidler i 2008.
Der
er heraf allerede disponeret over 528.948 kr.
|
Bevilget-beløb |
Bevillinger
på |
Bevilget-dato |
|
|
hovedgrupper |
|
Kulturelle
område |
|
|
|
Børnekulturstedet
- storslået teater |
31000 |
|
13-12-2007 |
Børnekulturstedet/Biblioteket
- "Valhalla" |
16.450 |
|
10-01-2008 |
Magdas
Thésalon |
23.200 |
|
10-01-2008 |
Copenhagen
Unfair |
30.000 |
|
10-01-2008 |
Karens
Minde Kulturhus - jazzfestival |
23.000 |
123.650 |
13-03-2008 |
|
|
|
|
|
|
|
|
Tværgående |
|
|
|
Handelstandsforening
- julearrangement |
33.000 |
|
08-11-2007 |
Bydelsfest |
40.000 |
|
13-03-2008 |
Helhedsplan
for Karens Minde-området |
25.000 |
|
13-03-2008 |
Karens
Minde Kulturhus omdeling af folder |
12.298 |
110.298 |
13-03-2008 |
|
|
|
|
|
|
|
|
Lokaludvalgets
eget arbejde |
|
|
|
Netværksmedarbejder |
275.000 |
|
13-12-2007 |
Logo |
20000 |
295.000 |
08-11-2007 |
|
|
|
|
|
|
|
|
Dermed
resterer 578.052 kr. på 2008-budgettet. |
|
|
|
Puljemidlerne
er givet som driftsmidler og bevillingen er anvist på Økonomiudvalgets
bevilling, økonomisk forvaltning, drift, funktion 6.45.51.1.
BILAG
· Ansøgning om støtte til Brobygningsarrangement