Høring vedr. Kbh. Kommunes Spildevandsplan 2008
Høring vedr. Kbh. Kommunes Spildevandsplan 2008
Kongens Enghave Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra ordinært møde torsdag den 10. januar 2008
6. Høring vedr. Kbh. Kommunes Spildevandsplan 2008
KON 93/2007
BESLUTNING
Formanden
indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg, 1. at Lokaludvalget drøfter
forslaget til spildevandsplan for Københavns Kommune. 2. at Lokaludvalget
godkender udkast til høringssvar fra Bymiljøudvalget Kgs. Enghave Lokaludvalgs beslutning på mødet den
10. januar 2008: Bymiljøudvalgets udkast til
høringssvar blev godkendt med denne tilføjelse, som indskrives nederst i
brevet: "Endelig mener Lokaludvalget, at det bør sikres, at evt. udsivning
til grundvand og Kalveboderne af miljøfremmede stoffer fra ældre oliedepoter
ved Renseanlæg Damhusåen afværges". |
PROBLEMSTILLING
Københavns
Teknik- og Miljøforvaltning har sendt en ny plan for byens spildevand i høring.
Spildevandsplanen skal sikre renere søer, vandløb og havneområder i fremtidens
København.
Spildevandsplanens
overordnede mål er at sørge for, at københavnerne skal kunne skille sig af med
deres regn- og spildevand på en sådan måde, at sundhedstilstanden bevares og
miljøet ikke udsættes for skadelige påvirkninger. Med planen vil kommunen
udvikle nye teknikker til at lede almindeligt regnvand direkte ud i åer og
kanaler i stedet for, som nu, at sende det via kloa
kkerne.
Kommunen
har med spildevandsplanen et ønske om at gå foran både mht. teknologi,
renseteknik og ved at være på forkant med de nye nedbørsmønstre forbundet med
f.eks. klimaændringer. De vigtigste indsatsområder er listet nedenfor.
Det
vurderes, at a) og e) er mest centrale for Kgs. Enghave:
a) Nykloakering – Teglholmen,
Sluseholmen og Billige Boliger på Karen Minde er blandt de områder, hvor der
planlægges nykloakering.
b) Fornyelse og renovering af
kloakledninger, stikledninger, bygværker, bassiner og pumpestationer
c) Arbejdsmiljø,
spildevandskvalitet og spildevandsmængder
d) Risikoreducerende
initiativer
e) Vandmiljø – området dækker
grænsefladen til søer, vandløb og havneområder. Ift. havneområderne er det
planen, at der senest i sommeren 2010 er opnået badevandskvalitet bl.a. i
områderne Kalveboderne, Teglværkshavnen, Frederiksholmsløbet og Enghave Brygge.
Høringsfristen
er 17. januar 2008.
LØSNING
Kgs.
Enghave Lokaludvalg drøfter Spildevandsstrategien, og godkender udkast til
høringssvar, som er udarbejdet af Bymiljøudvalget.
BILAG
- Københavns Kommunes
Spildevandsplan 2008, høringsudgave.
Spildevandsplanen kan i sin helhed (140 sider) enten downloades i fra www.kongensenghavelokaludvalg.kk.dk under mødet den 10. januar eller afhentes i sekretariatet efter aftale.
Afsnittet "sammendrag" udsendes i papirform med dagsordenen.
- Udkast til høringssvar
udarbejdet af Bymiljøudvalget rundsendes på mail inden mødet.