Ansøgning om tilskud til julearrangement
Ansøgning om tilskud til julearrangement
Kongens Enghave Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra ordinært møde torsdag den 8. november 2007
3. Ansøgning om tilskud til julearrangement
KON 65/2007
INDSTILLING OG
BESLUTNING
Formanden
indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg, 1. at Lokaludvalget træffer
beslutning om, hvorvidt udvalget vil støtte julearrangement med 33.000 kr. 2. at der afsættes 33.000
kr. af puljemidlerne, hvis lokaludvalget vælger at støtte arrangementet. Kgs. Enghave Lokaludvalgs beslutning på mødet den 8.
november 2007: Lokaludvalget besluttede at
støtte julearrangementet med det ansøgte beløb, 33.000 kr. 14 medlemmer
stemte for at støtte ansøgningen med det fulde beløb, mens 2 medlemmer stemte
for en reduceret støtte på 28.000 kr. Det blev herudover
enstemmigt vedtaget, at Lokaludvalgets forretningsudvalg bemyndiges til at
bevilge yderligere 15.000 kr. til Handelsstandsforeningen, hvis
el-installationerne på Mozarts Plads kan forbedres og gøres mere permanente
indenfor dette beløb. Lokaludvalget anbefaler
overfor Handelsstandsforeningen at overveje julearrangementets bæredygtighed,
idet Lokaludvalget ved fremtidige ansøgninger vil vægte større grad af
selvfinansiering. |
PROBLEMSTILLING
Den
nystiftede Handelsstandsstandsforening i Sydhavnen har den 21. september ansøgt
Kgs. Enghave Lokaludvalg om støtte til jul
etræsarrangmentet lørdag den 1.
december.
Handelsstandsforeningen
blev stiftet den 11. september 2007 og vil gerne spille en aktiv rolle ift.
bydelens traditionelle juletræsarrangement. Handelsstandsforeningen vil gerne
fortsætte traditionerne og samarbejdet med Det Grønne Jobhus (sætter juletræ,
gran og lys op) og Aktive Rødder (salg af gløgg og æbleskiver). Derudover
ønsker Handelsstandsforeningen at skabe mere liv og aktiviteter på
Borgbjergsvej ved juletræstændingen.
Der
ansøges om 33.000 kr. til dækning af juletræ (Mozarts Plads), musik/kor samt
elektricitetsforbrug og –arbejde. Øvrige udgifter betales af Opzoomerne (små
juletræer til lygtepælene på Borgbjergsvej) og Handelsstandsforeningen
(slikposer til børnene).
LØSNING
Det
foreslås, at Lokaludvalget træffer beslutning om, hvorvidt udvalget vil støtte julearrangementet med
33.000 kr.
ØKONOMI
Der
er af Borgerrepræsentationen bevilget 780.000 kr. til Kgs. Enghave Lokaludvalg
i puljemidler i 2007.
Der
er allerede disponeret over ca. 140.000 kr. til en netværksmedarbejder.
Hvis
Lokaludvalget vælger at støtte julearrangementet med 33.000 kr. kan midlerne
tages af puljemidlerne.
Puljemidlerne
er givet som driftsmidler og bevillingen er anvist på Økonomiudvalgets
bevilling, økonomisk forvaltning, drift, funktion 6.45.51.1.
BILAG
- Ansøgning fra Handelsstandsforeningen
om juletræstændingsarrangement på Mozarts Plads lørdag den 1. december
2007
- Vedtægter for
Sydhavnens Handelsstandsforening
- Medlemsliste for Handelsstandsforeningen