Meddelelser
Meddelelser
Kongens Enghave Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra ordinært møde torsdag den 8. november 2007
12. Meddelelser
KON 66/2007
Meddelelser fra Formanden
Karens Minde Lauget har opfordret Lokaludvalget til at deltage i Lauget. Karens Minde
Lauget består af de forskellige parter, som hører til på Karens Minde området
(fire børneinstitutioner, bibliotek, kulturhus, kirken, ROH, Dyremarken og
agendagrupper) og Laugets formål er "At bevare og styrke Laugsområdets landlige præg,
sætte økologi på dagsordenen, fremme børns ...fornemmelse for natur,
bæredygtighed og fællesskab, modvirke forurening, herunder motortrafik, sikre
at bygninger og aktiviteter ...tilflydes midler og ressourcer...".
Formandsskabet har svaret Karens Minde Lauget, at Lokaludvalget lejer sig ind i
Karens Minde Kulturhus og føler sig tilstrækkeligt dækket af
Kulturhusrepræsentanten i Lauget. I forhold til udvikling af Karens
Mindeområdet, mener formandssskabet, at konkrete planforslag vil kunne
diskuteres i/med Bymiljøudvalget.
Konceptet for Bydelsplanlægning i Københavns Kommune "10 i
én" er i høring frem til 14. december. Forretningsudvalget er inviteret til
et møde med Økonomiforvaltningens Bydelsteam den 4. december ifm. høringen.
Fagudvalgene vil blive inddraget i høringsprocessen, og Lokaludvalget vil få
forelagt et udkast til høringssvar på næste møde.
Fremtidsseminar
afholdes den 12. januar 2008. Mere information vil blive udsendt snarest.
Næste møde for alle
lokaludvalgsformændene er den 29. november i Vanløse ("LUFT-møder").
Forretningsudvalgsmøder tilstræbes fremover afholdt tirsdage to uger før
LU-møder.
Nyt om medlemmer:
Sydhavnsrådet
har den 8. november 2007 besluttet at nedlægge sig selv.
Meddelelser fra Bymiljøudvalget
Bymiljøudvalgets mødeplan for
første halvdel af 2008 (torsdage to uger før LU-møder):
27. november 2007, 7.
februar, 28. februar, 27. marts, 24. april og 29. maj.
Bymiljøudvalget gerne have
flere fagudvalgsmedlemmer og ac-hoc samarbejdspartnere/ressourcepersoner.
Kriterier for medlemskab:
- For at blive medlem af fagudvalg skal man være
valgbar til lokaludvalg og/eller bosiddende i bydelen.
- Udebliver man mere end 2 gange uden afbud, er man
udmeldt af fagudvalget.
"Drømmenes Port" er blevet
revet ned, da den var ved at smuldre væk.
Meddelelser fra Socialudvalget
Socialudvalgets foreslåede
mødeplan for 2008 (efter princippet: to uger før LU-møder, rullende dage. Skal
endelig godkendes på kommende SU-møde): Tirsdag d. 5. februar, Onsdag d. 27. februar,
Torsdag d. 27. marts, Mandag d. 21. april, Tirsdag d. 27. maj, (Mandag den 4.
august), Torsdag d. 28. august, Mandag d. 22. september, Tirsdag d. 29.
oktober, Onsdag d. 27. november.
Lokaludvalget er inviteret
til et møde med bydelens Pension og Omsorgskontor den 24.januar 2008 om fremtidigt
samarbejde. Socialudvalget deltager i mødet.
Meddelelser fra sekretariatet
www.kongensenghavelokaludvalg.kk.dk: Medlemmerne har nu fået deres eget lukkede forum på
hjemmesiden. Der skal bruges et login, som udleveres af sekretariatet til
medlemmer af Lokaludvalget. På det lukkede forum findes adresselister,
fagudvalgsreferater m.m.
Frivillighedscenteret V-SV har lanceret deres nye hjemmeside, hvor man kan følge
med i aktiviteter, møder og arrangementer ifm. det frivillige sociale arbejde i
Kgs. Enghave og på Vesterbro. Tjek www.frivillighedscentervsv.dk
"Udokumenterede udgifter": Sekretariatet har undersøgt spørgsmålet, som blev rejst
på sidste lokaludvalgsmøde om muligheden for refusion af øvrige udokumenterede
udgifter end ADSL-opkobling. Svaret er, at lokaludvalgsmedlemmerne som
udgangspunkt ikke modtager nogen form for støtte, men at Borgerrepræsentationen
kan beslutte at støtte bestemte områder. BR har kun vedtaget, at der kan bevilges
støtte til ADSL-forbindelse, så derfor kan der ikke søges støtte til andet.
Problemet med udgifter til diverse kontorhold kan dog løses ved, at
lokaludvalgsmedlemmer i sekretariatet kan afhente printerpapir og evt. også
printerpatroner ifølge aftale. Der vil ligge printerpapir fremme i
sekretariatets lille mødelokale på 2. sal til afhentning i rimeligt omfang.
Nøgler og alarmkoder er klar til udlevering til fagudvalgsformænd. Henvendelse hos sekretariatet.