Husudvalg for Fællessekretariatet
Husudvalg for Fællessekretariatet
Kongens Enghave Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra ordinært møde torsdag den 8. november 2007
11. Husudvalg for Fællessekretariatet
KON 84/2007
BESLUTNING
Formanden
indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg, 1. at Lokaludvalget træffer
beslutning om repræsentation i et husudvalg, som er nedsat af Vesterbro
Lokaludvalg til at stå for forhandlinger med Demokratihuset, fx vedr. husleje 2. at Lokaludvalget vælger
et eller flere medlemmer til det fælles husudvalg Kgs. Enghave Lokaludvalg besluttede på mødet den 8. november
2007, at Lokaludvalget ikke skal
være repræsenteret i husudvalget. Der var enighed om, at hvis
den husleje, som bliver forhandlet med Demokratihuset, bliver højere end det
budgetterede, skal beslutningen om fællessekretariatet genoptages. |
PROBLEMSTILLING
Vesterbro
Lokaludvalg har nedsat et husudvalg, der får ansvaret for forhandlinger mellem
Lokaludvalgene og Demokratihuset. Baggrunden for nedsættelse af husudvalget er
at få klare linier i forhold til, hvem der forhandler på lokaludvalgenes vegne,
eftersom nøglepersoner i Vesterbro Lokaludvalg har mange kasketter på i det
lokale arbejde.
Den
aktuelle udfordring for husudvalget er at forhandle husleje og lejekontrakt for
fællessekretariatet for Vesterbro/Kgs. Enghave Lokaludvalg. Øvrige opgaver, som
kunne varetages af et husudvalg kunne være dialogen ifm. det kommende arbejde
med etablering af handikapadgang til Demokratihuset.
Aktuelt
eksisterer der endnu ingen lejekontrakt for fællessekretariatet. Dette hænger
sammen med, at lejekontrakten mellem Københavns Ejendomme og Demokratihuset
endnu ikke er på plads. Fællessekretariatet skal til at betale husleje, og der
er et presserende behov for at få forhandlet en lejekontrakt på plads.
Vesterbros
forretningsudvalg har inden lokaludvalgsmødet den 1. november indstillet 3
personer fra Vesterbro Lokaludvalg til at sidde i et husudvalg.
LØSNING
Lokaludvalget
beslutter at deltage i et fælles husudvalg, og vælger samtidig en eller flere
repræsentanter fra Lokaludvalget til at sidde i husudvalget.