Mødedato: 06.06.2007, kl. 19:30

Nedsættelse af et ansættelsesudvalg

Nedsættelse af et ansættelsesudvalg

Kongens Enghave Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde onsdag den 6. juni 2007

 

 

6.      Nedsættelse af et ansættelsesudvalg

KON   9/2007

 

Det indstilles til Kongens Enghave Lokaludvalg,

  1. at lokaludvalget udpeger 1-3 personer til et ansættelsesudvalg, som skal medvirke til at vurdere ansøgere til stillingen som udvalgssekretær for det fælles sekretariat for Kongens Enghave og Vesterbro Lokaludvalg.

 

Kongens Enghave Lokaludvalgs beslutning i mødet den 6. juni 2007

 

Lokaludvalget nedsatte et ansættelsesudvalg på 4 personer bestående af Lise Granerud, Joan Røge, Vibeke Saginario og Peter Bjørntoft.

 

 

 

PROBLEMSTILLING

 

Der skal ansættes en udvalgssekretær for det fælles sekretariat for Kongens Enghave Lokaludvalg og Vesterbro Lokaludvalg. Personen skal være daglig leder af sekretariatet. Center for Borgerservice har slået stillingen som udvalgssekretær/leder af sekretariatet op. Stillingsannoncen (se bilag) har været bragt i Politiken samt i DJØF-bladet med ansøgningsfrist den 1. juni 2007.

 

Det er Økonomiforvaltningen, som er ansættelsesmyndighed. Udvalgssekretæren vil ansættelsesmæssigt høre under Center for Borgerservice og referere til en af kontorcheferne i centret.

 

Ansættelsesudvalget vil bestå af følgende personer fra Økonomiforvaltningen:

  • En kontorchef for Center for Borgerservice
  • Teamlederen for lokaludvalgsteamet i Center for Borgerservice
  • Evt. tillidsmand

 

Kongens Enghave Lokaludvalg og Vesterbro Lokaludvalg skal høres inden endelige ansættelse.

 

 

LØSNING

 

Kongens Enghave Lokaludvalg skal sammen med Vesterbro Lokaludvalg høres i forbindelse med ansættelse af udvalgssekretæren. Af praktiske grunde anbefales det, at begge lokaludvalg nedsætter et ansættelsesudvalg bestående af 1-3 personer, som kan medvirke til at vurdere ansøgere til stillingen. Personerne i ansættelsesudvalgene er pålagt tavshedspligt.

 

Processen for ansættelse af udvalgssekretæren vil tage udgangspunkt i to ansættelsesrunder.

 

I den første samtalerunde vil Økonomiforvaltningen indkalde 8-10 ansøgere. På baggrund heraf, vil Økonomiforvaltningen udpege 5-7 personer, som forvaltningen vurderer, er kvalificeret til stillingen. Disse personer fortsætter til anden samtalerunde.

 

Mellem første og anden samtalerunde vil ansættelsesudvalgene for henholdsvis Kongens Enghave Lokaludvalg og Vesterbro Lokaludvalg få forelagt ansøgningerne fra de personer, som er udvalgt til anden samtalerunde med henblik på, at ansættelsesudvalgene foretager en vurdering af, hvilke ansøgere, som passer bedst til de to udvalgs ønsker og behov. Samtidig inviteres 1-2 personer fra hvert lokaludvalgs ansættelsesudvalg til at deltage som observatører i anden samtalerunde.

 

Tidsplanen for ansættelse af en udvalgssekretær til fællessekretariatet blive følgende:

 

 

 

 

 

Dato

 

Aktivitet

1. juni 2007

 

Deadline for indlevering af ansøgning

20-21. juni 2007

 

Første samtalerunde

28. juni 2007

Kl. 13.00-19.00. I anden samtalerunde deltager 1-2 medlemmer af ansættelsesudvalget for Kongens Enghave Lokaludvalg og 1-2 medlemmer af ansættelsesudvalget for Vesterbro Lokaludvalg.

15. august 2007 eller snarest mulig derefter

Ny udvalgssekretær starter

 

 

 

Bilag

1. Stillingsopslag: " Københavns Kommune søger en ildsjæl med flair for lokalpolitik".



 

Til top