Mødedato: 26.06.2023, kl. 12:00
Mødested: Skriftlig votering

Svar til Kultur- og Fritidsudvalget vedr. årlig drøftelse af ligestillingsindsatser på scenekunstudvalget

Se alle bilag
Scenekunstudvalget skal tage stilling til et udkast til svar til Kultur- og Fritidsudvalget vedr. den årlige drøftelse af ligestillingsindsatser på scenekunstområdet. 

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, 

  1. at udvalget godkender udkast til svar til Kultur- og Fritidsudvalget

Problemstilling

Kultur- og Fritidsudvalget vedtog på mødet den 26. november 2020 en handlingsplan for ligestilling
for perioden 2021-2024 (bilag 1).

Handlingsplanen består af syv initiativer, hvoraf et initiativ er, at der skal indføres kriterier for ligestilling i alle puljer med kriterier, herunder scenekunstudvalget. Derudover opfordrer Kultur- og Fritidsudvalget fagudvalgene, herunder scenekunstudvalget, til en årlig drøftelse af ligestillingsprofilen på deres område og beder om en tilbagemelding herom hvert år.

Ligestillingskriteriet vil blive tilpasset den enkelte pulje og kan derfor variere. Ansøgere vil i deres
ansøgning blive bedt om at redegøre for konkrete ligestillingsperspektiver i projektet herunder
ligestillingsinitiativer i organisationen og vurdering af målgrupper (mænd, kvinder, andet)."

Københavns Scenekunstudvalg vedtog 12. maj 2021 følgende kriterie til uddeling af bevillinger: 

  • Scenekunstudvalget prioriterer projekter, hvor ansøger har reflekteret over ligestilling og
    mangfoldighed i forhold til at tiltrække, engagere og aktivere publikum uanset køn, etnicitet og alder

Kriteriet blev revideret af det nuværende Scenekunstudvalg den 23. marts 2023, og følgende kriterie fremgår nu af Scenekunstudvalget retningslinjer:

  • Scenekunstudvalget prioriterer projekter, hvor ansøger har reflekteret over ligestilling og
    mangfoldighed i forhold til at tiltrække, engagere og aktivere publikum, jf.  Københavns
    Kommunes arbejde med mangfoldighed, ligestilling og inklusion. 

Løsning

Udvalget drøftede punktet i deres møde, tirsdag den 20. juni 2023, og anmodede forvaltningen om at udarbejde et udkast til svar, som skal forelægges i skriftlig votering. Udkast til svar findes i bilag 2.

Videre proces

Hvis udvalget godkender udkast til svar til Kultur- og Fritidsudvalget, vil svaret bliver sendt til Kultur- og Fritidsudvalget. 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt. 
Til top